Besøg Skovmøllen

Møllen er åben fra kl. 12 – 16 på søndage med lige datoer

 

Tag på søndagstur i skoven

Skovmøllen og området omkring møllen ved Moesgaard Museum og herregården er et besøg værd. Skovmøllen består af den gamle vandmølle med tilhørende bygninger. Man kan både besøge den gamle vandmølle, gå tur ved herregården, mølledammen og i skoven og spiste frokost eller drikke kaffe på Restaurant Skovmøllen. Restaurantens åbningstider og menuer kan ses her

Mølleriet maler fra kl. 12 - 16 på alle søndage med lige datoer. Der kan købes mel af gamle danske kornsorter i møllens lille butik.

I påsken og i uge 42 (efterårsferien) arrangeres ”SKOVMØLLEN FOR BØRN”, hvor børn kan male deres eget mel, ælte dej og bage brød over åben ild. 

Om Skovmøllen

Møllen omtales første gang skriftligt i 1570 som én ud af tre møller hørende under Moesgaard. Af markbøgerne fra 1682/83 fremgår det, at Skovmøllen har sin nuværende placering, blot med to små møllebygninger på den modsatte side af mølleløbet.

Foruden en vandtrukken kværn til formaling af korn bestod møllen også af en stampe, sandsynligvis til forarbejdning af klæde. I 1797 opføres underetagen til den eksisterende møllebygning, der i 1852 tilføjes endnu en etage i forbindelse med at møllens produktionsapparater udvides kraftigt.

Omkring år 1900 etableres det udvendige savværk, som stadig er i funktion på dage med rigeligt vand i Giber Å.

I dag drives møllen af et frivilligt møllerlaug under Moesgaard Museum. Produktionen tager udgangspunkt i de gamle danske kornsorter som énkorn, emmer, spelt, ølandshvede samt svedierug som sælges fra den lille butik i undermøllen. 

Skovmøllen

Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg