Café

Nyd stemningen i Moesgaard Museums café. Store panoramavinduer giver et fantastisk udsyn til museets naturskønne omgivelser. Når vejret tillader det, kan du også vælge at træde ud i det grønne og nyde mad og drikke på museets store tagterrasse. Caféen kan besøges uden at betale entré til museets udstillinger.

Caféen tilbyder

Caféen tilbyder kolde og varme, lette anretninger med et nordisk twist lavet af råvarer fra små, danske leverandører. Caféen har også friskbrygget kaffe og te og hjemmebagt brød og kager fra egen bager. Vi ser frem til at byde dig velkommen - hvad enten du er gæst i museets udstillinger eller blot kommer forbi for et hyggeligt cafébesøg i smukke omgivelser. 

Køkkenet lukker for varm mad kl. 16.00.

Der er mulighed for bordbestilling i caféen på hverdage for grupper på op til 11 personer. For bordbestilling kontakt venligst museet på booking@moesgaardmuseum.dk eller 87 39 40 00. Grupper på 12 personer og derover er velkomne til at kontakte museets arrangementsafdeling.

Banner_gul_47x56.jpg Se Fødevarestyrelsens smileyrapport

For nærmere information om møder & konferencer samt særlige arrangementer kontakt arrangementsafdelingen her