Museumsshop

Unikke varer fra hele verden. Vi sætter pris på kvalitet og er inspireret af museets spændende udstillinger.

I museumsshoppen finder du altid et varieret udvalg af nye og klassiske varer. Her kan du få lækre tekstiler, smykker, særligt udvalgte bøger, et postkort af Grauballemanden, en køleskabsmagnet med Moesgaards flotte bygning, sjovt legetøj, lidt sødt, Professor P. V. Globs Lumi-snaps og meget mere.

Bøger

Med museet som udgangspunkt spænder vores bogudvalg fra bøger om oldtiden til etnografiske titler for både voksne og børn. Fordyb dig med en god bog om f.eks. vikingetiden eller Moesgaards arkitektur. 

Smykker

Vores museumssmykker er autentiske reproduktioner af historiske smykker og smykker inspireret af fund. Derudover forhandler vi særligt udvalgte moderne og etniske smykker.

Tekstiler

Dejlige hør- og uldtørklæder, lædertasker, lærredspunge og tøj til hele familien er bare nogle få eksempler på det du kan finde i Moesgaards museumsshop. 

Shoppen er åben i museets åbningstid. 

Er du medlem af Klub Moesgaard, får du 10% rabat i butikken.