Mød mennesket

Oplev din store familie på Trappen. Homo Sapiens er den eneste overlevende menneskeart på jorden. Men sådan har det langt fra altid været.

 

Alle menneskearterne på trappen er del af den samme familie. Vi er alle sammen i familie, og vi er alle sammen aber.  

Forløbet fokuserer på, hvorfor mennesket Homo Sapiens er den eneste menneskeart på jorden i dag. Via dialog skal I sammen med en af museets formidlere udforske hvad det er, der gør os dygtigere eller heldigere end alle andre? DNA forskningen har vist, at de forskellige menneskearter også fik børn sammen. Hybridbørn. Hvor meget Neandertalmenneske er du? Og hvordan ser fremtidens børn ud? 

Gennem mere end tre millioner år har menneskearterne udviklet sig i mange forskellige retninger. Men ens for vores forfædre på trappen er, at de begynder at gå på to ben, lærer at bruge redskaber, at betvinge ilden og for vores art Homo Sapiens vedkomne; at bruge sprog og fortællinger til at opbygge kulturer.

Der er mulighed for at tilkøbe iagttagelsestegning, som metode til at fokusere på detaljer om biologi og kultur.

Dette forløb kan tilpasses følgende varighed og priser.

1 time 600,-

1.5 time 750,-

2 timer 900,-

For en klasse med 25 elever.

Her anbefaler vi forløbet på 1.5 time med iagttagelsestegning.

Kontakt os. Sammen skræddersyr vi et forløb, der passer jer mht. indhold og varighed.

Tidsperiode:

3,2 millioner fvt. – 8.500 fvt.

Egnet til alle årgange.