Ny guldskat fra jernalderen

Guldsmykker fra yngre jernalder er dukket op efter detektorfund ved Hvorslev

En guldskat fra yngre jernalder er dukket op ved Hvorslev, 3 km sydvest for Ulstrup. Fundet er gjort af brødrene Henrik og Morten Sahl Carlsen fra Bjerringbro. De bruger en stor del af fritiden på at afsøge omegnens marker med metaldetektor.

Guldfundet, der er blevet spredt af landbrugsmaskiner, er fremkommet i flere omgange. Det første stykke, et lille fint hængesmykke, blev fundet i 2015 og indleveret til Moesgaard Museum. I efteråret 2016 fandt de to brødre yderligere tre guldsmykker i samme område. Det drejede sig om et hængesmykke mere samt to såkaldte brakteater. For kort tid siden har Moesgaard Museum foretaget en undersøgelse i området, som har bragt nye guldfund  - tre brakteater - frem i lyset.

Runde hængesmykker

Brakteater er runde hængesmykker med øsken til ophæng. De er kun præget på den ene side, hvor man ser forskellige motiver. Forbilledet er romerske kejsermedaljoner fra 300-tallet. På baggrund af brakteaternes motiver inddeles de i fire hovedgrupper A, B, C og D. De dateres til 400-500-tallet, og hermed befinder vi os i ældre germansk jernalder. Det er den mest guldrige periode i Danmarks oldtid, hvor en strøm af guld kom herop i forbindelse med Romerrigets sammenbrud. Ældst er A-brakteaterne, som tydeligvis er efterligninger af de romerske forbilleder. Her i Norden udvikles de efterhånden til en selvstændig stil, der omfatter mere eller mindre abstrakte menneske- og dyrefigurer. På D-brakteaterne, som anses for at være de yngste, ses stiliserede dyrefigurer.

De to brakteater, der blev fundet i 2016, er D-brakteater. De blev fundet med knap en meters mellemrum, og det kunne tyde på, at her var udgangspunktet for spredningen. Derfor gennemførte Moesgaard Museum for kort tid siden en undersøgelse på stedet med assistance af fire erfarne detektorfolk. Ved hjælp af en rendegraver blev muldlaget over et par hundrede kvadratmeter forsigtigt afgravet i flere omgange kombineret med en omhyggelig detektorafsøgning. Herved fremkom yderligere tre brakteater, så guldskatten nu i alt omfatter fem brakteater og to hængesmykker.

Dansende mennesker

Ifølge museumsinspektør på Moesgaard Museum, Jens Jeppesen, som forestod undersøgelsen, er der for brakteaternes vedkommende tale om en B-brakteat og fire D-brakteater. På B-brakteaten ses tre dansende mennesker. Over dem svæver et fuglelignende væsen. Motivet kendes også fra andre brakteater, hvor menneskefigurerne kan være omgivet af forskellige symboler. Der er utvivlsomt tale om et religiøst motiv, som er vanskeligt at gennemskue i dag, men jernalderfolkene, som for 1500 år siden bar sådanne smykker eller amuletter, har vidst, hvad disse billeder symboliserede. Tre af D-brakteaterne er identiske, dvs. de er fremstillet med samme prægestempel, mens den fjerde er noget afvigende. Her ses denne brakteattypes karakteristiske, ret abstrakte dyrefigurer.

Spredt ud over Skandinavien, England og dele af Mellemeuropa er der i tidens løb fundet omkring 900 guldbrakteater. Hovedparten er fremkommet i Sydskandinavien, og der er således tale om et udpræget nordisk fænomen. I Danmark, hvor de er talrigest, kendes de udelukkende fra skatte- eller offernedlæggelser, mens de i Norge og England også er fundet i grave.

Bosætning fra jernalderen

Undersøgelsen ved Hvorslev har afsløret, at guldskatten var nedlagt ved en brønd. På marken er der tidligere fundet spor af en jernalderbebyggelse, og fundene derfra omfatter slagger fra jernudvinding. Guldfundet skal muligvis ses i sammenhæng med denne bosætning.

Landets museer modtager i disse år en stigende mængde detektorfund. Det er resultatet af et stort, frivilligt arbejde udført af folk, der har metaldetektoren som hobby. Guldskatten fra Hvorslev er et spændende nyt detektorfund af en type, som sjældent dukker op. Der er tale om danefæ, og derfor vil fundet blive afleveret til Nationalmuseet.