Udgravning ved herregården på Moesgaard

Arkæologiske levn midt på gårdspladsen

Kørsel med tung trafik på gårdspladsen ved herregården Moesgaard har gennem årene forårsaget, at stenlægningen på gårdspladsen var blevet meget ujævn og samlede store vandpytter ved regnvejr. Med fondsmidler er en genopretning af dele af belægningen nu igangsat, og under dette arbejde er der fremkommet adskillige arkæologiske levn fra ældre faser af Moesgaards historie.

Kort før 1711 nedlagdes landsbyen Store Fulden, som lå i området for den nuværende herregård, hvorefter Moesgaard flyttede hertil fra sin tidligere placering længere mod syd. På det tidspunkt havde Moesgaard ikke det nuværende storslåede format, men lignede formentlig mest af alt en stor bondegård. Så sent som 1768 blev stedet omtalt som en ladegård administreret af andre hovedgårde under samme ejer, fx Vilhelmsborg og Østergård. Først i sidste halvdel af 1770’erne blev den nuværende statelige hovedbygning opført og den tilhørende park anlagt.

De arkæologiske levn, som er påtruffet under belægningsarbejdet på gårdspladsen, stammer formentlig fra ”ladegårdstiden”. Endvidere resterer store partier af brolægninger under den nuværende terrænflade. Her kan være tale om en møddingsplads eller en vandfyldt sænkning, hvori man kunne rengøre køretøjer mv. Mod øst på gårdspladsen er der fundet to syldstensforløb anlagt i nord-/sydgående retning. Det er fristende (men dog endnu usikkert) at tolke de to forløb som vest- og østmur i samme bygning. Brolægningen på gårdspladsen ligger præcis op til den vestlige syld, og den østlige syld flugter de sydlige ender af nord- og sydlængerne, hvilket betyder, at dette forløb har haft til formål at lukke gårdsanlægget mod øst. Bygningen eller muren, som har stået her, må være blevet fjernet, da den nuværende hovedbygning blev opført.

Udgravningsarbejdet forventes afsluttet i begyndelsen af juni, mens brolæggerne er i aktion til slutningen af august.