Clio Online

Om Clio Online

Clio Online er Danmarks største digitale undervisningsforlag. Vi laver 100% digitale læremidler. Clio Online startede som en idé. En idé om at revolutionere undervisningen et fag ad gangen. På Clio Online arbejder vi alle dagligt hårdt for at skabe og videreudvikle læringsportaler, der fortsat kan inspirere skoleelever til ny viden og gøre det sjovt at lære både i klasseværelset og online.

Om samarbejdet med Moesgaard Museum

Clio Onlines vision er at formidle viden digitalt til grundskoleelever, så viden er inspirerende og motiverende for børn og unge. Samarbejdet med Moesgaard er derfor en helt naturlig del af, hvad vi på Clio Online ser som vores absolutte kerne. Moesgaard laver fantastisk formidling via udstillingerne som engagerer såvel børn som voksne, og et utal af skoleklasser besøger hver uge Moesgaard. Clio Online møder børn og unge digitalt, hvor de færdes hver eneste dag. Vi tror på, at en kobling af disse kompetencer kan inspirere begge parter i samarbejdet og løfte videnformidlingen yderligere både fysisk og digitalt. 

Derudover er formidling af særligt Danmarkshistorien vores absolutte hjertebarn, da to ud af tre grundlæggere af Clio Online er historikere og vores allerførste produkt var en online Danmarkshistorie til undervisningsbrug -  Historiefaget.dk. Kort sagt - Vi elsker Danmarkshistorien!

Janus Benn Sørensen, direktør for Salg og Marketing, Clio Online

Læs mere på www.clioonline.dk