Mohara fra Madagaskar

 

 

 

 

Moesgaard Museums udstilling De Dødes Liv har fokus på menneskets forhold til de afdøde, til ånder, forfædre og minder om de døde. Antropolog Anders Norge Lauridsen fik støtte fra Den Etnografiske Studiesamling til at rejse til Madagaskar for at bidrage til museets samling af genstande, der relaterer sig til de afdøde. Anders fortæller:

"I blandt andet Sihanaka-kulturen ved søen Alaotra findes mohara, som er en type af ody [amulet], der på én gang er genstand og ånd. Mohara fremstilles af landsbyens åndemanere, kaldet mpihanjaka (”de nøgne”), og beskytter ejermanden og dennes familie mod diverse ulykker. Sihanaka er en yderst sammensat etnicitet, og ikke alle mpihanjaka har kendskab til produktionen af mohara, som er en praksis, der efter alt at dømme stammer fra Sakalava på Madagaskars vestkyst. Mange sihanakanere uden nærmere kendskab til denne praksis erhverver sig mohara fra respekterede mpihanjaka som beskyttelse mod regntidens mange fatale lynnedslag og ødelæggende oversvømmelser. Mohara opbevares i hjemmet i en kurv på væggen eller på et bord i husets nordvestlige hjørne, der associeres med forfædre og andre ånder. Siden kristendommens indtog blandt sihanakanerne i anden halvdel af det 19. århundrede er brugen af mohara blevet en tys-tys-sag, der kun omtales med stor forsigtighed inden for familien [...] Genstanden er bolig for en ånd, som ved nogle moharaer er afdøde forfædre eller regenter, mens de i andre moharaer er mere selvstændige ånder, der kun er knyttet til moharaen

Se billeder fra Anders' feltarbejde til venstre