Kurser for lærere

1 Basiskursus i at undervise i feltarbejde

Med basiskurset får du redskaber til at undervise dine elever i antropologiske metoder. Vi introducerer til antropologiens kernemetoder: deltagerobservation, interview og evt. visuel og materiel metode. Desuden giver vi forslag til, hvilke opgaver du kan give eleverne, så de opnår praktisk viden om, og refleksion over  metoderne. I workshoppen giver vi jer praktiske øvelser, så I selv kan mærke metodernes effekt og vidensmæssige udbytte.

Kurset skræddersyes til jeres specifikke fag og/eller feltarbejde.

Standardindhold:
  • Antropologiens anvendelsesmuligheder for jeres fag
  • Forslag til konkrete metodeopgaver til eleverne samt introduktion til at bruge bogen ‘Feltarbejde - antropologisk metode i gymnasiet’
  • Kort metodeworkshop (øvelser i deltagerobservation, interview og evt. visuel og materiel metode)
Tid: 2 lektioner
Pris: 3600 kr.

+ Tilkøb af kursus i analyse og formidling. I kan vælge at tilkøbe et 2-lektioners kursus, hvor vi giver jer færdigheder i lære eleverne at bearbejde, analysere og formidle deres indsamlede materiale fra feltarbejdsprojekterne. Pris: 3600 kr. 

2 Studietursforberedelse for lærere

Skal I på studietur, og vil I gerne bruge feltarbejdsmetoderne på rejsen? Med kurset i studietursforberedelse får I redskaber til at undervise eleverne i at bruge feltarbejdsmetoderne på studieturen så den bliver en undersøgelse frem for blot en oplevelsesrejse. Særligt vil vi i samarbejde reflektere over, hvad det indbefatter at skabe adgang til felten på studieturen, samt hvordan I kan håndtere elevernes oplevelser, reaktioner og dataindsamling undervejs. 

Standardindhold:
  • Basis introduktion til feltarbejdsmetoderne og teorien bag
  • Adgang til felten
  • Forslag til konkrete metodeopgaver til eleverne samt introduktion til at bruge bogen ‘Feltarbejde - antropologisk metode i gymnasiet’
  • Kort metodeworkshop (øvelser i deltagerobservation, interview og evt. visuel og materiel metode)
  • Håndtering af elevernes dataindsamling i felten
Tid: 3 lektioner
Pris: 5400 kr.

+ Tilkøb af kursus i analyse og formidling. I kan vælge at tilkøbe et 2-lektioners kursus, hvor vi giver jer færdigheder i lære eleverne at bearbejde, analysere og formidle deres indsamlede materiale fra feltarbejdsprojekterne fra studieturen. Pris: 3600 kr. 

Alle pakker kan afholdes på Moesgård Museum, og kan inkludere:

  • Generel rundvisning på museet for elever. Pris: 450 kr.
  • Rundvisning med fokus på feltarbejdsmetoder, analyse og formidling. Pris: 900 kr.
  • Frokostordning med sandwich. Pris: 55 kr. pr. person