Museets forskning og fagområder

Moesgaard Museum forsker og laver undersøgelser indenfor arkæologi, antropologi, konservering og naturvidenskab. Museet har fem afdelinger som hver især beskæftiger sig med et specifikt fagområde.

 

Herregården Moesgaard huser også studier for arkæologi og antropologi under Aarhus Universitet. Museets arkæologer og antropologer samarbejder i det daglige med forskere og studerende ved Aarhus Universitet, som de deler bygninger og kontorer med. Du kan læse mere om afdelingernes undersøgelser og forskning via nedenstående links. 

Arkæologi Arkæologi omkring Golfen

Arkæologien ved Moesgaard Museum varetages hjemme af Antikvarisk Afdeling og omkring Golfen af Orientalsk Afdeling. Museet har arkæologisk status af lokalmuseum med ansvar for et stort område og er også et specialmuseum. Derfor har de to afdelinger et højt aktivitetsniveau.

Etnografi og antropologi

Etnografi og antropologi er studiet af mennesker og samfund i hele verden. Moesgaard Museums Etnografiske Samlinger har tre formål: indsamling af, forskning i og formidling af etnografi og etnografika - etnografiske genstande.

Konservering og Naturvidenskab

Moesgaard Museums Afdeling for Konservering og Naturvidenskab varetager et bredt spektrum af opgaver og har et tæt samarbejde med arkæologer og etnografer på museet og med Aarhus Universitet. Afdelingen udfører desuden en lang række opgaver for andre museer i både ind- og udland.

Nyere tids historie (Odder Kommune)

Moesgaard Museum har museumsfagligt ansvar for nyere tids historie i Odder Kommune. Det varetages af afdelingen: Odder Museum.

Se mere om museets organisation og strategier for registrering, administration, forskning og indsamling samt årsberetninger