Zooarkæologi

Zooarkæologi er læren om tidligere tiders fauna og det forhistoriske menneskes udnyttelse af dyrene. Udgangspunktet er studier af det bevarede knoglemateriale fra arkæologiske udgravninger.

Zooarkæologiens primære formål er, at øge vores kendskab til det forhistoriske menneske og dets interaktion med datidens dyr og det omkringliggende landskab.

"Du er, hvad du spiser" siger man. Knoglematerialet fra arkæologiske udgravninger er de forhistoriske menneskers affald og indeholder derfor informationer om, hvilke dyr mennesket har udnyttet gennem tiderne. Desuden kan knoglematerialet i heldige tilfælde fortælle om menneskenes sociale og kulturelle tilhørsforhold m.m.

Med baggrund i morfologiske studier af materialet er det muligt at artsbestemme selv små fragmenter af knogle, da opbygningen af hver enkelt art og hver enkelt knogle i princippet er unik. Som led i bestemmelserne benytter man skeletter af moderne dyr som referencemateriale, da knoglerne i eksempelvis en moderne og en forhistorisk hund er ens.

Knoglematerialets sammensætning og forekomsten af snitspor m.m. kan også fortælle, hvordan og ved hvilken alder man slagtede dyrene, hvilke dyr man fortrinsvis jagede, og om arterne blev udnyttet forskelligt. De kan også fortælle om jernalderens bønder havde andre dyr end middelalderens bønder. ved hvilken årstid en given boplads blev benyttet.