Køb julegaver med rabat

Tilbud i butikken hver onsdag aften

Museumsbutikken på Moesgaard er nu pyntet op til jul og har fået rigtig mange nye varer hjem. Hver onsdag aften fra kl. 17 er der gode tilbud og hvis man er medlem af Klub Moesgaard eller Moesgaards Venner er der op til 25 % rabat på særlige julegave tilbud.

 

Har du brug for inspiration til julegaverne eller lyst til at pynte op med unikt julepynt fra hele verden?

Så besøg vores museumsbutik som lige nu bugner af gode julegaveideer og pynt til julemånedens hygge. 

Vi har masser af inspiration til julegaver og pynt f.eks. salatbestik, fyrfadsstager eller varme filtsko. Butikkens velassorterede bogafdeling byder på masser af spændende udgivelser blandt andet nogle meget smukke bøger med malerier af den hollandske middelaldermaler Hieronymus Bosch. Billeder som også lige nu kan opleves i stor størrelse i vores nye middelalderudstilling.

Mangler du en god gaveide til jul, så giv en gave, der glæder hele året i form af et gavekort til Moesgaard Museum. Gavekortet kan bruges både til et klubmedlemsskab    (årskort) eller i museets butik og cafe. Et Klub Moesgaard medlemsskab giver fri adgang til museet for indehaver og en gæst i et helt år samt rabat på køb i både butik og cafe.

Gavekort kan købes i vores fysiske butik på museet eller gennem museets webshop.

Se nogle af de varer vi har i butikken ved at klikke på pilen ved billederne her til venstre.

Til medlemmer af Klub Moesgaard og Moesgaards Venner vil der hver onsdag aften fra kl. 17 være særligt fordelagtige tilbud med op til 25 % rabat på udvalgte varer i butikken. 

Hver onsdag aften serverer museumscafeen på Moesgaard også en lækker buffet, så gør juleshoppingen til en hyggelig oplevelse og kombiner den med både et udstillingsbesøg og god mad.