Mød eksperterne

Kom til foredrag og bliv klogere på det, der optager museets eksperter lige nu

13. december

Der er et lys i mørket 
Foredrag af Sara Heil Jensen, arkæolog, Moesgaard Museum

Kl. 18.30-19.15
Moesgaard Museum
Pris 50 kr.
Halv pris for Klub Moesgaard-medlemmer 25 kr.

13. december fejrer vi Skt. Lucia. Men fortællingen om lysets helgen rummer også et mørke. Et mørke med minder om en tid, da det var hedenske bål, der lyste nattehimlen op.

Lucia optog er, som alt andet i vores kultur, et mix mellem fortid og nutid og mellem forskellige religioner og traditioner. Luciaoptoget er en lille rest af vores katolske middelalder, helgendyrkelse, hedenske asetro og folkelige overtro, rørt op med en trang til – i krigstid såvel som i fredstid - at tænde et lys i mørket.

Hør arkæolog Sara Heil Jensen fortælle om Lucia, en fortælling, der rækker længere ud end hvide kjoler og skoleoptog.


10. januar 2018

Middelaldervidenskab – middelalderverdensbillede

Foredrag af Ole J. Knudsen, guide på Moesgaard Museum og kommunikationsmedarbejder, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Kl. 18.30 - 19.15
Moesgaard Museum
Pris 50 kr.
Halv pris for Klub Moesgaard-medlemmer 25 kr.

Universet er skabt af Gud. I det skabte er der indbygget matematiske og geometriske principper, så at studere verden er at søge Gud. Det var dagsordenen for de lærde på de nye universiteter i middelalderens Europa. Fra midten af 1000-tallet begyndte de græske og arabiske videnskabelige tekster at blive oversat til latin, og det førte til store fremskridt i rationel tænkning og i blandt andet optik, astronomi, medicin og matematik.

Køb billet til foredragene