En poetisk tidsrejse

Tag med på vandring med oplæsning

Kom med på en vandring i den smukke natur omkring Moesgaard Museum med oplæsninger undervejs, der tager publikum fra den nordiske mytologi til den klimadystopiske science fiction.

Arrangementer finder sted 24. juni og er et samarbejde imellem Moesgaard Museum og Tranbjerg Bibliotek og en del af Aarhus Internationale Litteraturfestival.

Der vil være tekstuddrag lige fra Pia Tafdrups sansende poesi over Neil Gaimans Nordisk mytologi til Margaret Atwoods dystre hovedværk Tjenerindens fortælling.  

Turen starter på trappen foran Moesgaard herregård, og en guide følger deltagerne rundt og fortæller om det varierede landskab. Undervejs afbrydes turen af oplæsninger, der bringer publikum ind i et magisk og poetisk naturunivers. Stoppestederne er placeret ved flotte menneskeskabte kunstværker lavet af pileflet eller historiske bygninger, og de har ofte en reference til nordisk mytologi.

Det er muligt at tilkøbe en lækker picnic-menu i forbindelse med køb af billetter og starte eller afslutte tidsrejsen med at nyde maden på taget af Moesgaard Museum.

Vandringen er egnet fra 10 år og opefter. Turen er ca. 3 km i varieret terræn og tager ca. 2 timer. Anbefales ikke til gangbesværede.

OBS: Gennemføres uanset vejr. Tjek vejret forinden i forhold til påklædning.

Man kan købe billetter/picnic-menu via www.literaturexchange.dk under programmet for søndag d. 24. juni. Picnic-menu kan tilkøbes indtil 19. juni.

Mødested:
Moesgaard Herregård (hovedtrappen)

Moesgård Alle 20

8270 Højbjerg

Billetpris:      60 kr.
Tidspunkter kl. 10-12, 12.30-14.30 og 15-17

Studerende 40 kr.

10-18 år: gratis.