Organisation

Moesgaard Museum er en selvejende institution med en lang og stærk tradition for formidling og forskning. Museet arbejder tæt sammen med Aarhus Universitet og er arbejdsplads for over 300 museums- og universitetsansatte.

Moesgaard Museum har det arkæologiske ansvar for lokalområdet omkring Aarhus og har samtidig status af specialmuseum, hvilket vil sige, at arkæologerne på museet også varetager arkæologisk forskning i ind- og udland.

Samarbejde med AU

Museet samarbejder med Aarhus Universitet om forskning og undervisning i fagområderne: Forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi, antropologi, orientalske studier med flere. Undervisningen foregår i vid udstrækning på herregården Moesgård, hvor museet også tidligere havde udstillinger for publikum.

Museet har sin egen afdeling for konservering og naturvidenskab, som også løser specialopgaver for andre museer.

I museets udstillingsbygning, der åbnede i 2014, giver de faste udstillinger nye vinkler på fortiden og fortidens mennesker samt antropologisk udsyn til alverdens folkeslag. Derudover viser museet skiftende særudstillinger, som præsenterer verdens mest spektakulære kulturarv. 

Afdelinger under Moesgaard Museum

Odder Museum, Samsø Museum og Vikingemuseet er afdelinger under Moesgaard Museum. På Odder Museum og Samsø Museum vises udstillinger om nyere tid og arkæologi. På Vikingemuseet i Aarhus udstilles fund fra Vikingetidens Aros, som er gjort på stedet under den nuværende Nordea Bank på Sct. Clements Torv.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II er protektor for Moesgaard Museum. 

Se museets organisationsdiagram og få et overblik over den organisatoriske opbygning.

Årsberetninger

Årets gang 2015

(Der er ikke udgivet en årsberetning for 2016)


Museets strategier

Visioner og strategier 2016

Indsamlingsstrategi

Registreringsstrategi

Administrationsstrategi

Forskningsstrategi