Fraværets nærvær

Ny udstilling om de dødes liv i Cypern og i Danmark

Døden er et universelt menneskeligt vilkår, men har kulturelt specifikke udtryk. Gennem samtidskunst, religiøse billeder, arkæologiske fund og nutidig praksis undersøger udstillingen ’Fraværets nærvær’, hvordan vi forbinder os med vores afdøde.

Publikum får mulighed for at møde personlige og religiøse fortællinger gennem genstande og kunstværker fra både Cypern og Danmark. Alle er fortolkninger af de afdødes betydning for vores liv. Hvad betyder den dødes krop, ritualer og fortællinger?

Udstillingen kan ses frem til 7. januar 2018

'Fraværets nærvær' viser værker af Camilla Monsrud (DK), Ditte Lyngkær Pedersen (DK), Emil Westman Hertz (DK), Ergenc Korkmazel (CY), Rinos Stefani (CY), Susan Vargas (CY), Yiannos Economou (CY).

De udstillede genstande er fra Antikmuseet, Aarhus Universitet; Davids Samling, København; Ny Carlsberg Glyptotek, København; Daniella Mouyiannou (CY) og De Etnografiske Samlinger, Moesgaard Museum

Udstillingen er produceret med støtte fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og Pafos 2017, samt Statens Kunstfond og er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Pafos, Cypern, er lige som Aarhus Europæisk Kulturhovedstad i 2017 og det har givet anledning til projektet, som både rummer smukke fortællinger og uløste konflikter. I juli åbnede Society of Cypriot Studies en søsterudstilling i Pafos.

 

Lørdag den 23. september er der rundvisninger i udstillingen og gratis foredrag med relation til udstillingen i auditoriet. Se hvornår i vores kalender

 

Foto: Susan Vargas (CY) - Offering to the Unknown God, 2014

Rituelle ofringer findes på tværs af tid og sted. Inspireret af hendes opvækst i Columbia og hendes liv i Cypern, bringer Vargas’ krukker forskellige traditioner for ofring sammen. Krukkerne er lavet for at vise vores menneskelige skrøbelighed, vores frygt og usikkerhed omkring det, der sker efter døden og efter vores liv på jord.

 

Forsidebillede: Offerfigurer i voks

De Etnografiske Samlinger, Moesgaard Museum, 2017

Disse udtryksfulde voksfigurer forbinder to verdener. I nogle græsk-ortodokse kirker, bringes de til ikoner af helgener. De bærer en bøn og er materialiseringer af håbet om helbredelse; håbet om et bedre liv.

En helgen, en afdød person med en særlig stærk forbindelse til Gud, kan besvare menneskers bønner og påvirke de levendes liv.