De Dødes Ting

Lever vi med de døde, så længe vi lever med deres ting?

Uddrag af Ton Otto og Thomas Fibigers artikel i bogen Etnografiske Museer i Norden:

 

Museets etnografiske udstilling handler om de dødes liv i forskellige kulturer og samfund. Har de døde også et liv i Danmark?

Også i Danmark findes mennesker, der taler med ånderne eller driver dem ud, men flertallet af befolkningen holder sig fjernt fra sådanne aktiviteter. Alligevel er vi alle i berøring med de afdøde. For eksempel gemmer mange af os ting, alene fordi de har tilhørt vore afdøde; vi mindes vore afdøde og snakker om slægt og arv, mens vi planlægger en fremtid for vore børn, når vi engang selv er døde.

Som afslutning på udstillingen ’De Dødes Liv’ inviterer vi publikum til at reflektere over spørgsmål om livet efter døden i de danske hjem. Formålet med dette er at publikum tænker over deres eget liv og forhold til efterlivet samt bidrager til at give museet svar på forskningsspørgsmålet om, hvor og hvordan de døde lever i Danmark.

I efteråret 2013 blev der udført en pilotundersøgelse i danske hjem, baseret på 17 interviews, hvor vi har undersøgt hvilken rolle de dødes ting spiller for deres efterkommere – hvilke ting beholder vi, hvorfor beholder vi tingene og hvilken rolle spiller de i de levendes liv? Det er imidlertid ikke et færdigt forskningsprojekt, men et projekt vi vil invitere publikum til at deltage i ved at reflektere over deres egen omgang med de dødes ting. Vores grundspørgsmål er derfor: lever vi med de døde, så længe vi lever med deres ting? Det er et spørgsmål vi ikke selv kender svaret på, men vil undersøge sammen med publikum i udstillingen.

Karsten, der har bidraget til undersøgelsen, kan ikke huske at han har mødt sin farbror, som døde som yngre mand. Når Karsten i sin barndom besøgte sin farmor, gik han ofte ned på farbrorens værelse, som Karstens farmor havde ladet stå. Karsten kikkede i skabe og skuffer og han fandt dansepokaler, som farbroren havde vundet og LP’er med den musik han lyttede til og dansede til. Der var også tøj, blandt andet butterflies som var en del af farbrorens dansetøj. Selv voksede Karsten op i en familie, hvor der blev arbejdet hårdt på en gård, hvor faren var gået ud af skolen for at arbejde og køre knallert og desuden aldrig hørte musik. Ved at gå på opdagelse på værelset skabte Karsten et billede af sin farbror, og han fandt også frem til et fællesskab med et menneske, han ikke kan huske at havde mødt. Pokalerne fandt en overgang plads på Karstens eget værelse, og han blev konfirmeret i sin farbrors kjole og hvidt. I dag tager han en butterfly på fra sin onkel hvert år til nytår, når der rigtigt skal være fest. Og gennem pokaler, musik og butterflies er den afdøde farbror måske med til festen.

’Min farmor og farfar er her hver dag’, som en anden af vore informanter formulerer det. I stuen har hun et vægur og et syskrin hun har arvet og beholdt fra sine bedsteforældre. Så noget tyder på at forfædrene, de afdøde, også lever videre i Danmark gennem de ting vi gemmer fra dem.

Imidlertid smider vi også mange ting ud, eller vi gemmer dem væk i kældre, på lofter og i skuffer. Noget smider vi væk med det samme, noget er prydgenstande vi viser frem i vores hjem og noget gemmes af vejen. Hvilken betydning har det? Og hvordan og hvornår mister de dødes ting deres betydning, når de bliver kasseret? Hvorfor er det vanskeligt at kassere de dødes ting? Det er især de ting der befinder sig i dette mellemrum, hvor de kan være på vej til at blive smidt ud eller en ny betydning kan opstå, som i Karstens tilfælde, som vi interesserer os for. Måske opdager publikum, at de har glemte ting liggende hjemme på loftet eller i skuffen, som de nu vil tage frem og genoverveje betydningen af.

Artiklen er et uddrag fra bogen Etnografiske Museer i Norden, som præsenterer visioner, holdninger og udfordringer for forskellige etnografiske museer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne. Bogen er under udgivelse på Aarhus Universitetsforlag.

Ton Otto er professor og afdelingsleder for Etnografi og Antropologi på Moesgaard Museum og ansvarlig for udstilingen De Dødes Liv.

Thomas Fibiger er museumsinspektør på Moesgaard Museum og medredaktør af bogen 'Etnografiske Museer i Norden. Visioner, Holdninger, Udfordringer'.