Fravær - De Dødes Liv i Cypern og i Danmark

Ny antropologisk udstilling fra 23. september

Tid: 23. september 2017 til 7. januar 2018
Sted: Moesgaard Museum
Pris: Entré til museet

Døden er et universelt menneskeligt vilkår, men har kulturelt specifikke udtryk. Gennem samtidskunst, religiøse ikoner, arkæologiske fund og nutidig praksis undersøger udstillingen, hvordan vi forbinder os med vores afdøde. Publikum får mulighed for at møde cypriotiske traditioner og samtidige danske og cypriotiske kunstneres fortolkninger af de afdødes betydning for vores liv. Hvad betyder den dødes krop, ritualer og fortællinger? Og kan en landsby deles om én kiste?

Pafos, Cypern, er også Kulturhovedstad i 2017 og giver anledning til projektet, som både rummer smukke fortællinger og uløste konflikter.

I juli åbner Society of Cypriot Studies en søsterudstilling i Pafos, Cypern.

Værker af: Ditte Lyngkær Pedersen (DK), Camilla Monsrud (DK), Ergenc Korkmazel (CY), Yiannos Economou & Galina Dimova-Georgieva (CY), Rinos Stefani (CY), Susan Vargas (CY), Daniella Mouyiannou (CY).

Kontakt for yderligere information:
Ditte Lyngkær Pedersen
dlp@moesgaardmuseum.dk
Tlf: 30297240

Foto: Susan Vargas - Offering to the Unknown God

Udstillingen er produceret med støtte fra Fonden Aarhus 2017 og Pafos 2017, samt Statens Kunstfond og vises i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.