FAQ - Ofte stillede spørgsmål for medlemmer

Har du spørgsmål til dit besøg hos Moesgaard Museum eller dit medlemskab, kan du muligvis finde dit svar her.

Coronavirussen har forårsaget en række nødvendige ændringer i den normale drift af museet, og vi forsøger at besvare alle henvendelser, så hurtigt vi kan.

Inden du skriver eller ringer til os, kan det måske være, at du finder svar på dit spørgsmål herunder. 

Hvorfor skal jeg bestille éntrebillet, når jeg har klubkort?

For at vi kan følge myndighedernes retningslinjer om forsamlinger, er vi nødt til at regulere antallet af gæster på museet. Det kan vi kun, hvis alle køber eller bestiller billet til museet forud for deres besøg. 

Der udbydes et begrænset antal billetter hver dag, som er fordelt på forskellige ankomsttidspunkter på dagen. Dette tiltag sikrer et loft over antal besøgende i bygningen på samme tid, hvilket giver afstand mellem gæster og dermed en bedre og tryg oplevelse på museet.

Skal jeg medbringe klubkort?

Ja, du skal medbringe dit klubkort samt bestille en entrébillet. Du skal også bruge dit klubkort, når du skal have rabat i café og shop. Entrébilletten skal medbringes enten på print eller kan scannes direkte fra mobiltelefonen.

Vil der være meget kø, og hvornår vil det være bedst, at besøge museet?

Alle billetter til Moesgaard Museum bliver fra 26. maj solgt online. Der vil være begrænsning på antal gæster på museet, som fordeles over hele åbningstiden, hvilket betyder, at museet ikke vil være fyldt på noget tidspunkt, og risiko for kø vil være minimal. 

Bliver mit medlemskab forlænget, når nu museet har været lukket?

Ja, alle Klub Moesgaard-medlemskaber bliver automatisk forlænget med det antal dage, som museet har været lukket under corona-krisen. Forlængelsen bliver lavet den dag, hvor museet åbner. Flere tusind medlemmer af Klub Moesgaard har dog afstået fra at få forlænget deres medlemskab for at støtte museet, og disse medlemskaber bliver derfor ikke forlænget. 

Hvorfor har jeg ikke modtaget information om forlængelse af medlemskab?

Informationen om den automatiske forlængelse er blevet sendt til den e-mailadresse, som vi har registreret til dit medlemskab. Har du ikke modtaget en e-mail om dette, bedes du kontakte os, så vi kan få rette dine medlemsoplysninger. Skriv en mail til klub@moesgaardmuseum.dk og notér din e-mailadresse samt dit kortnummer (står under stregkoden på årskortet) og/eller fulde navn. 

Jeg har købt et årskort online, hvad skal jeg gøre før mit første besøg?

Som nyt medlem skal du forud for dit første besøg bestille en billet som medlem + din eventuelle ledsager. Når du ankommer til museet, oplyser du ved indgangen, at du er nyt medlem. Du vil herefter henvist til vores billetsalg for at få aktiveret dit årskort samt scannet dine entrébilletter. 

Hvorfor er taget kun åbent for betalende gæster i museets åbningstid?

For at kunne sikre, at betalende besøgende på museet har en tryg oplevelse, har vi i åbningstiden afspærret den øverste 2/3-del af tagets areal for kunne have et større areal til de betalende gæster. Dermed øges afstanden mellem alle på museet og sikkerheden for gæster og personale øges. Taget er åben for alle – før og efter museets åbningstid