Moesgaard som Læringsrum

Få et unikt indblik i Moesgaards didaktiske værktøjskasse

Beskrivelse

Tag med dine kollegaer på en rejse gennem vores didaktiske univers og få nye idéer og inspiration til jeres egen undervisning.

I dette forløb lukker vi op for Moesgaards didaktiske værktøjskasse. I blive introduceret til de didaktiske kernebegreber og formidlingsmæssige benspænd, som vi bruger og arbejder med til daglig.

 

Book to-timers kursus til dig og dine kollegaer. Send en mail til: undervisning@moesgaardmuseum.dk

Hvad kan du forvente?

Oplæg om didaktik og udstillingsdesign

Vi starter med et kort oplæg, hvor vi præsenterer de principper og idéer, der ligger bag vores undervisning, og hvordan de passer til museets udstillingsdesign. Oplægget vil blive holdt af vores formidlingsinspektør Anders Vogt Norup, idéhistoriker, som har været ansat siden åbningen af det nye Moesgaard. Anders har ansvaret for undervisning på museet, hvor alle skoleforløb er udviklet med mantraet "Show it, don’t tell it". Det er et mantra, som vi insisterer på at følge til dørs.

Oplevelsespædagogik der skal opleves

Derfor vil vi udsætte jer for et skoleforløb. Det bliver både sjovt og lærerigt. Undervejs tager vi små pauser, hvor vi forklarer, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan det hænger sammen med de principper og idéer der ligger bag. I vil løbende få mulighed for at kunne stille spørgsmål. I vil således opleve vores metoder på egen krop, og lære om oplevelsesbaseret læring – via en oplevelse.

  

Praktisk information

Tidspunkt

Kan bookes i tidsrummet tirsdag til fredag kl. 10 – 15 

Varighed

2 timer 

Sted

Moesgaard

Maksimum antal deltagere

20 deltagere

Pris

3000 kr. eksklusiv entré

Målgruppe

Lærere og undervisere af alle trin, samt lærerstuderende

Booking

Send en mail til undervisning@moesgaardmuseum.dk

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen på Moesgaard!