Kerneboringer er meget brugbare i arkæologiske forundersøgelser, da de giver et hurtigt og præcist billede af kulturlagenes tykkelse og jordlagenes fysiske karakter. Dette gør det muligt at klarlægge, om jordlagene er formet af naturlige processer eller påvirket af menneskelig aktivitet. Kerneboringer er især brugt i byarkæologi, hvor udgravningsfeltet kan være meget indskrænket.
Ved forundersøgelser i det åbne land kan kerneboringer bruges til at danne sig et overblik over dybden på f.eks. jordfæstegrave eller grubehuse, hvor et præcist overblik over dybden kan facilitere en hurtigere fjernelse af opfyldslag. Fra tidligere vådområder kan kerneboringer også bruges til udtagning af materiale til f.eks. pollen, NPP-undersøgelser (Non-Pollen Palynomorphs) og tefra.
Der kan foretages boringer med åbne eller lukkede kernebor. Åbne kerneboringer har den fordel, at jordlagene kan nærstuderes, så snart kernen er hevet op fra hullet og samtidig kan der udtages eventuelle jordprøver til naturvidenskabelige analyser. Ved lukkede kernebor kommer kernen op i et plastikrør, der først skal splittes i laboratoriet, før nærmere undersøgelse kan finde sted.
Med det nuværende udstyr på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab er det muligt at bore 6-7 meter ned i jorden. Borekernerne har en diameter på 36mm eller 60mm. Boret er drevet af en benzinhammer, der rammer kernerøret ned i jorden, hvorefter kernerøret trækkes op. Metoden er skånsom, da der kun efterlades et lille hul der nemt kan reetableres, dog forekommer der støj ved selve boringen. Der skal være to personer til at betjene udstyret.
Kontakt Moesgaards Geolog
Jesper Petersen
Arkæoentomolog og geolog
jep@moesgaardmuseum.dk
T 87 39 40 41
