Rengøringsassistent til Moesgaard Museum

Vi søger en ny kollega til vores rengøringsteam, som kan lide at gøre rent og har lyst til at medvirke til at skabe et renligt kontorfællesskab.

Moesgaard Museum er en spændende og kreativ arbejdsplads i enestående omgivelser, hvor dagene sjældent er ens, og hvor du som person vil opleve gode personlige udviklingsmuligheder.

Museets rengøringsafdeling er bemandet med 1 leder og 13 fastansatte medarbejdere. Medarbejdergruppen består både at fuldtidsansatte og deltidsansatte medarbejdere.

 

Jobbet

Du kommer til at arbejde selvstændigt med

  • Rengøring af kontorer

  • Rengøring af toiletter og omklædningsrum

  • Soignering af publikumsområder, herunder toiletter

 

Dig

Du er serviceminded og har kendskab til rengøringsfaget. Ansøgere med dokumenteret erfaring inden for faget vil blive foretrukket. Du er mødestabil og ansvarsbevidst. Du fungerer godt i et team, hvor det er en selvfølge at stå sammen om at nå i mål, og hvor dine kolleger altid er villige til at dele erfaringer og viden.

 

Du tilbydes

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst, ordnede arbejdsforhold, rabat til museer og en aktiv personaleforening. Arbejdstiden er 30 timer ugentligt i gennemsnit, og arbejde om aftenen samt i weekender og helligdage må påregnes. Vi arbejder efter gældende vagtplan.

Tiltrædelse 01-04-2023 eller hurtigst muligt derefter. 

Er det dig?

Så send din ansøgning med udførligt CV i ét samlet dokument til job@moesgaardmuseum.dk med angivelse af ”rengøringsassistent” i emnefeltet, så den er os i hænde senest den 20. februar 2023. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi kalder løbende til samtale, og afslutter rekrutteringen, når den rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rengøringsleder Monica Holst på telefonnr.: +45 23 72 65 04.

Moesgaard er en selvejende institution, som omfatter Moesgaard Museum i Højbjerg, Vikingemuseet i Aarhus samt Odder og Samsø museer.

Moesgaard er et arkæologisk og etnografisk specialiseret museum med internationalt anerkendte udstillinger og årligt 3-400.000 besøgende. Museet bedriver forskning i ind- og udland.

Moesgaard er arbejdsplads for over 300 museums- og universitetsansatte, og har et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

Moesgaard har tre stjerner i Michelins grønne rejseguide. Se mere på moesgaardmuseum.dk

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde på Moesgaard, så kan du se,
hvad vores medarbejdere siger om at arbejde på Moesgaard.