Jacob Kveiborg

Hvordan kender man forskel på en flere hundrede år gammel lårbensknogle fra en hest eller en okse? Zooarkæologen, Jacob, har svaret.

 

Udover i den karakteristiske museumsbygning, så har nogle af museets afdelinger til huse på den gamle Moesgaard Herregård. Det gælder blandt andet afdelingen for Konservering og Naturvidenskab. Her finder man blandt andet Jacobs kontor, hvor en lidt speciel lugt rammer næseborene, når man træder ind. Lugten er lidt udefinerbar for udefrakommende, men for zooarkæologen er det lugten af det, han arbejder med, nemlig knogler – i massevis.

Som zooarkæolog analyserer og identificerer Jacob de knogler, der bliver fundet på arkæologiske udgravninger. På den måde kan man få viden om, hvordan forhistoriens mennesker levede, og hvilken rolle dyr spillede i deres liv. Hans arbejdsdage består af en blanding af at analysere knogler, at guide og hjælpe andre museer med råd og vejledningog at arbejde på forskningsprojekter i kraft af sin Ph.d.-grad.

 

”Det fedeste ved det, jeg laver, det er, at jeg er med til at skrive en historie. Man starter med et blankt stykke papir, og når man så får analyseret sig igennem det her knoglemateriale, så danner der sig et billede af, hvad har man spist, og hvordan har der set ud på det her givne tidspunkt i forhistorien. Og det er altid fascinerende, synes jeg.”

 

Jacobs arbejde handler blandt andet om at se mønstre i knoglematerialet. For eksempel har Jacob ud fra knoglefund på jernalderens bopladser kunnet fastslå, at man dengang holdt kvæg og får frem for grise i Nordjylland, mens man tilsyneladende var gladere for grisekød på Sjælland og Fyn. På den måde er Jacob bogstavelig talt med til at skrive og opdage historien. De specifikke knoglefund og den viden, de har skabt, er noget af det, der bliver brugt i udstillingerne på museet. Så hvis man for eksempel besøger Stenalderudstillingen på museet, kan man se og høre Jacob fortælle om de første husdyr og se knogler fra nogle af stenalderens bopladser.

Hvordan bliver man bidt af at analysere knogler? For Jacob kom det gennem uddannelsen i forhistorisk arkæologi, hvor de havde om emnet. Det fik ham til at opsøge specialuddannelser inden for feltet i Stockholm og i Lund. Da han kom tilbage til Moesgaard, fortsatte han helt naturligt i det spor og havde dermed fundet sin retning. Der er kun en håndfuld i Danmark med samme stilling som Jacob, så da timingen ville, at Jacob blev færdiguddannet på samme tid, som Moesgaard stod overfor at skulle udvide konserveringsafdelingen, slog han til. Som han selv siger: ”Det var et samspil mellem, at jeg valgte Moesgaard og Moesgaard valgte mig.” Det er nu 16 år siden, og det gensidige tilvalg mellem Moesgaard og Jacob holder stadig.

Som sagt finder man Jacobs kontor i de gamle bygninger tilhørende Moesgaard Herregård, og det var faktisk i de samme bygninger, at udstillingerne kunne findes inden vores nye museumsbygning blev indviet i 2014. Jacob har altså i den tid han har været ansat også været vidne til, hvordan Moesgaard Museum er vokset.

Ifølge Jacob har Moesgaard udviklet sig til et sted med mere gang i den, flere ansatte og flere fagområder. Og så er det altid rart at være på en arbejdsplads, som folk kender og kan relatere til.