10 år med Moesgaard
For 10 år siden slog Moesgaard dørene op til en ny udstillingsbygning, hvor videnskab, nye udstillingsformer og teknologi bragte de besøgende helt tæt på fortidens og nutidens mennesker.
Den 10. oktober 2024 fejrede Moesgaard sit 10-årsjubilæum. I den anledning kaster vi blikket tilbage på, hvad det seneste årti har budt på i det nye Moesgaard – fra tilblivelsen af udstillingsbygningen og de store særudstillingerne til de mange oplevelser og minder, som besøgende har taget med sig.

10 særudstillinger med hele verdens historier
Med særudstillingen Moder Jord, der åbner 11. oktober 2024, kan Moesgaard se tilbage på 10 store særudstillinger med kulturhistorier fra den dybe verdenshistorie.
Særudstillingerne har med prægtige fund og genstande fra både ind- og udland og gennem dramatiserede fortællinger og scenograferede miljøer med lyd, lys og animation fortalt historier om mennesker til mennesker.
Særudstillinger
Klik på linkene herunder og gå på opdagelse i de forskellige særudstillinger:
Udstillingsbygningen
Moesgaards udstillingsbygning fra 2014 gjorde op med kulturhistoriske museers tradition for oftest at have til huse i gamle, historiske bygninger, hvor det kan være svært at skabe nye rum for nye typer af udstillinger. Med sin unikke arkitektur, tegnet af Henning Larsen Architects, tiltrak den nye udstillingsbygning sig stor opmærksomhed fra både ind- og udland og havde allerede inden åbningen modtaget to arkitekturpriser, In Situ Betonprisen og Aarhus Kommunes arkitekturpris.
Læs mere om opførelsen af udstillingsbygningen
Gæsternes oplevelser
Men hvad ville Moesgaard være uden sine gæster? For at fejre og takke vores besøgende gennem tiden, videredeler vi nogle fortidsminder fra de sidste 10 år på Moesgaard, som nogle af vores mest loyale årskortholdere har været så venlige at dele med museet.
Vindere af lodtrækning
På følgende side kan du se navnene af dem, som vandt lodtrækningen af 10 årskort samt et årskort af 10 års varighed.