Moderne dans på taget

Oplev Aarhus Summer Dance på Moesgaard 17. og 18. august

Dansk Danseteater optræder under åben himmel med moderne dans på taget af Moesgaard Museum fredag 17. august og lørdag 18. august.

Under sommerhimmelen kan publikum i år opleve noget af det bedste indenfor moderne dans og ballet kurateret af Dansk Danseteaters nye kunstneriske leder Pontus Lidberg.

Årets program byder bl.a. besøg fra New York af balletstjernen Alban Lendorf fra American Ballet Theatre og Den Kgl. Ballet, to værker med det anerkendte cubanske kompagni Acosta Danza af Pontus Lidberg og den flamsk/marokkanske mesterkoreograf Sidi Larbi, mens koreografen Alessandro Pereira viser uddrag fra det anmelderroste powerværk ”Krash”.  

Der er gratis adgang til forestillingerne, der begge dage vises kl. 12.00 og 15.00.

Læs mere om Aarhus Summer Dance på Dansk Danseteaters hjemmeside