Arkæologer har fået ny viden om bronzealderplads

Efter godt og vel tre uger på bronzealderpladsen ved Matzanni på Sardinien er arkæologer fra Moesgaard og Aarhus Universitet vendt hjem til Danmark. Her kan du læse deres beretning.

Af Laura Ahlqvist, Valentina Matta og Heide Wrobel Nørgaard

Nær Cagliari på det sydlige Sardinien ligger bronzealderpladsen Matzanni på en skrå bjergside. Moesgaard Museum er netop hjemvendt herfra efter en tre uger lang indledende undersøgelse af pladsen og det omgivende landskab udført i samarbejde med Aarhus Universitet.

I arkæologisk øjemed er Sardinien særligt kendt for den meget karakteristiske bronzealderkultur, den nuragiske kultur, der strakte sig fra ca. 1700-700 fvt. Disse bronzealdersamfund opførte et væld af gravmonumenter, hele landsbyer, templer samt de karakteristiske tårne, de såkaldte nuraghe, der har lagt navn til kulturen. Et imponerende antal af disse konstruktioner står stadig i dag, så det er muligt at gå på opdagelse i bygninger, der er omtrent tretusind år gamle.

Ved Matzanni er ved tidligere udgravninger påvist et nuragisk tempel, konstrueret omkring en brønd med opbygget kammer og falsk kuppel (en tholos). Brønden er en af tre, der er placeret ved et kildeudspring, der længere nede ad bjerget bliver til en flod. Kombinationen af kilde, brønd og tempel må opfattes som et udtryk for særlig betydning af sådanne steder i landskabet, ikke bare i religiøs forstand, men måske også som et udtryk for magt og social kontrol. I hvert fald er det tankevækkende, at denne bebyggelse er placeret meget strategisk i forhold til adgangen til vand.

Med hele tre sådanne ’hellige brønde’ er det oplagt, at Matzanni må have været en betydningsfuld plads i bronzealderen, men alligevel er stedet stadig relativt uudforsket. De tidligere udgravninger og undersøgelser har kun beskæftiget sig med templet, mens den landsby, der ligger i tilknytning til helligdommen ikke er undersøgt før nu. Et af målene med Moesgaard Museums og Aarhus Universitets undersøgelser var netop at skabe et overblik over forholdet mellem tempel og landsby samt få indblik i hvor vidt denne bronzealderbebyggelse faktisk strækker sig. Det viste sig, at landsbyen var noget større end hidtil antaget og fortsatte hele vejen ned ad bjerget til den flod, der gennemskærer dalen. I løbet af de tre uger, lykkedes det os at finde og dokumentere adskillige ekstra strukturer, både til beboelse men også en imponerende mur, der tilsyneladende har afskærmet pladsen mod udefrakommende.

Den nuragiske kultur er også associeret med bronzegenstande og særligt en type genstand er interessant: de karakteristiske bronzetti, små bronzestatuetter, der blev opstillet ved de hellige templer. Der findes et væld af forskellige bronzetti, men nogle træk synes at gå igen, bl.a. holdninger, der antyder ærbødighed eller tilbedelse og våben, særligt i form af bue og pil. Derudover har et antal af disse miniaturemænd i bronze horn. Forståeligt nok giver bronzestatuetterne anledning til mange spørgsmålstegn, og et af dem drejer sig om fremstillingen. Hvor blev disse statuetter fremstillet, af hvem, og hvorfra kom bronzen? Disse er spørgsmål, som vi forhåbentlige kan komme nærmere et svar på ved fortsatte undersøgelser af denne plads.

Derudover har de sidste tre ugers indledende undersøgelser også drejet sig om, hvorvidt vi kunne påvise, at Matzannis beboere udvandt kobber og tin til produktion af bronze fra de omkringliggende bjerge. På vores mange traveture op og ned ad bjerget ledte vi derfor også efter kobberforekomster og fandt tydeligt bevis for at bjergene indeholdt malakit. Vi spekulerede på, om Matzannis beboere var bevidste om dette og muligvis indsamlede det, og i den sidste uge lykkedes det os at finde en del af bjerget, hvor malakit var tilgængelig fra overfladen og derudover et område, der tyder på, at stenene blev bearbejdet med henblik på at få adgang til dette værdifulde mineral. Der blev taget prøver som forhåbentlig med tiden vil kunne vise, om vi havde ret.

Heldigvis var vi ikke hensat til at undersøge hele området til fods – hvilket blev yderligere besværliggjort af tæt bevoksning af bl.a. rosenbuske! Med hjælp fra Arkæologisk IT blev området undersøgt med drone og magnetometer. Geomagnetisk analyse går kort fortalt ud på at aflæse små variationer i det geomagnetiske felt, hvilket kan afsløre hidtil ukendte bygninger og anlæg. Begge metoder betød, at nye strukturer, der ikke før var blevet erkendt, nu er blevet opdaget.

Dette års undersøgelser ved Matzanni er måske nok forbi, men vores opdagelser har vist at der er al mulig grund til at vende tilbage og udforske endnu mere og endda udgrave. Stedet gemmer stadig på mange uløste gåder, og forhåbentlig får vi mulighed for at komme dem lidt nærmere næste år.