Besøg Moesgaard til halv pris

Halv pris på entré hele sommeren frem til 9. august

Fra 27. juni til 9. august 2020 er det muligt at købe entrébilletter til Moesgaard til halv pris. Med sommerbilletten til Moesgaard kan du besøge vores store særudstilling ’På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum’ og alle de andre spændende udstillinger til en særlig favorabel pris.

Sommerbilletten udspringer af folketingets såkaldte ’sommerpakke’, der skal styrke kulturen og turismen i Danmark efter et forår med Corona-lukninger – og give danske såvel som udenlandske turister mulighed for en sommer i Danmark med masser af kulturelle oplevelser.

Sommerbilletten til halv pris kan købes fra 27. juni og frem til 9. august.

Priser på sommerbilletten

Nedenfor ser du billetpriserne på entré til Moesgaard Museum. 

Voksne (+18 år)  ̶1̶6̶0̶ ̶k̶r̶. 80 kr.
Børn og unge (0-17 år) Fri entré
Studerende   ̶1̶1̶0̶ ̶k̶r̶. 55 kr.
Klub Moesgaard medlemmer Fri entré

 

Du skal købe din billet på forhånd

Du skal købe din entrébillet til museet på forhånd i vores webshop. For at sikre alle gæster en tryg og behagelig oplevelse, sælges et begrænset antal billetter i såkaldte ’time slots’. Det betyder, at du på forhånd skal købe billet til et ankomsttidspunkt på en valgt dato. På den måde sikrer vi, at der ikke opstår køer og trængsel, og der fortsat er god plads til alle.

Se flere information om besøg på Moesgaard

Har du allerede købt en billet til fuld pris?

Hvis du allerede har købt en billet til en af dagene i perioden 27. juni til 9. august, kan du få refunderet halvdelen af beløbet, når du kommer ud på museet. Du behøver derfor ikke gøre noget nu, men blot fremvise din billet i billetfronten på selve dagen for dit besøg.

Er der halv pris på årskort?

Nej, men hvis du vælger at ombytte din billet til et årskort, refunderer vi din og en evt. ledsagers sommerbillet til fuld pris. En billet kan kun refunderes én gang. Sommeren er dermed et særdeles godt tidspunkt at blive medlem.

Er der halv pris på guidede ture?

Der er ikke halv pris på guidede ture, med mindre du har årskort til museet.