Publiceret: 17. februar 2016
I forbindelse med opbygningen af de nye udstillinger på Moesgaard Museum fandt arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg en æske med nogle små blå glasperler. Ingen vidste rigtig, hvad historien bag de blå glasperler var, så den gik Jeanette Varberg i gang med at grave frem. Det viser sig nu, at glasperlerne er en sensation. Analyser af glasperlerne viser nemlig, at Danmark i oldtiden var en del af et åbent verdenskort og at man var globaliseret i en grad, som man ikke tidligere har forestillet sig.
Historien om de blå glasperler blev forsidestof i Politiken og gik alle medier rundt i oktober 2014.
Glasperlerne kan ses i museets bronzealderudstilling.