Danevirke – fra grænsevold til verdensarv

I over 1500 år har Danevirke markeret sig som grænse, forsvarsværk og symbol. Moesgaard har gennem årtier været med til at udforske dette enestående anlæg og dets betydning i danernes og Europas historie.

Moesgaard og Danevirke

Danevirke, Nordens største forsvarsværk fra oldtiden, har i årtier været et vigtigt forskningsområde for Moesgaard. Med rødder i arkæologisk feltarbejde har museet bidraget til afdækning og forståelse af anlæggets betydning i dansk og europæisk historie – som forsvarsværk, som grænse og som kulturelt symbol.

Fra omkring 1970 og frem til 1993 var Moesgaard involveret i arkæologiske undersøgelser af Danevirkes komplicerede bygningshistorie. Museets engagement i disse udgravninger blev ledet af den mangeårige medarbejder, museumsinspektør H. Hellmuth Andersen. Også andre af Moesgaards medarbejdere deltog i arbejdet, der skete i et tæt samarbejde med de tyske institutioner Archaeologisches Landesamt, Schloss Annettenhöh og Archaeologisches Landesmuseum Schloss Gottorf i Slesvig.

Blandt de mere spektakulære resultater fra udgravningerne var påvisningen af 4 x 6 meter store blokværkskasser udført i egetømmer, hvis formål har været at stabilisere voldanlæggets fundament i et sumpet terræn. En af disse ”sænkekasser” blev hjemtaget til Moesgaard og konserveret og kunne i mange år ses i museets permanente udstilling.

Ny bog om Danevirke

Moesgaards langvarige engagement i udgravninger og forskning ved Danevirke har således ført til en række publikationer i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet. Bogen Danevirke af historiker Kasper H. Andersen markerer det seneste kapitel i Moesgaards relation til forsvarsværket.

Bogen er den første samlede historievidenskabelige fremstilling af Danevirke i nyere tid. Med afsæt i den nyeste forskning fortælles anlæggets 1500 år lange historie – fra de ældste volde i folkevandringstiden til nutidens status som UNESCO verdensarv. Bogen undersøger årsagerne til Danevirkes forskellige byggefaser og sætter dem ind i en større europæisk kontekst, samtidig med at den belyser det symbolske skift: fra elitens magtudtryk til nationalromantisk symbol for den brede befolkning i 1800-tallet.

Moesgaards relation til Danevirke understreger ambitionen om at forene forskning og formidling – og bringe fortidens fortællinger med ind i nutiden.

Køb bogen om Danevirke

Video: Historien om Danevirke – kort fortalt

Et værn mod kaos

I 400-tallet hersker kaos i Europa. Romerriget smuldrer i vest, og i slipstrømmen på det mægtigste imperium tager et nyt Europa form. Netop på den her tid opfører man for første gang det voldanlæg, der senere bliver kaldt Danevirke. Et sydvendt forsvarsanlæg strategisk placeret, så det spærrer for den mest oplagte vej til den jyske halvø.

Vi ved ikke, hvorfor det første Danevirke blev opført, men det er oplagt at se begivenheden i lyset af de kaotiske tilstande mod syd. Vi ved heller ikke, hvem der står bag den første opførsel. En mulig kandidat er den danske kongemagt, som vi netop ser de første spor af i de skriftlige kilder på det her tidspunkt. Senere i historien, i blandt andet vikingetid og middelalder, hersker der dog ikke tvivl om at danernes konge står bag Danevirke.

I århundreder fungerer Danevirke som politisk og symbolsk grænse for danernes rige, men det bliver løbende udvidet og forbedret som militært forsvar. I 12- og 1300-tallet mister det dog sin politiske og militære betydning, men den symbolske betydning bliver ikke glemt. Det er blandt andet derfor, at man i 1800-tallet genetablerer Danevirke, så man herfra kan forsvare Danmark i krigen mod Østrig og Preussen i 1864. Som bekendt ender krigen med et dansk nederlag, hvorfor Danevirke siden 1864 har ligget i det tyske Sydslesvig.

Efter nederlaget i 1864 bliver Danevirke et savnet nationalt samlingspunkt, og tanken om en dansk grænse ved voldene lever videre langt ind i det 20. århundrede. I dag er fortællingen en anden. Gennem forsoning, forskning og samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse, er Danevirke blevet et fælles monument. Et symbol på både danskhed og europæisk sameksistens.

Ud af kaos og ind i historien
– Genoplev særudstillingen online

Moesgaards tidligere særudstilling Ud af kaos om folkevandringstiden (ca. 300–600 e.Kr.) – giver et indblik i en dramatisk og omvæltende periode i europæisk historie præget af krige, befolkningsforskydninger og stormagters sammenbrud. Midt i denne uro begynder danerne at træde frem som en historisk aktør. Det er netop i denne periode, at Danevirke opføres – sandsynligvis som en reaktion på de kaotiske forhold mod syd og behovet for at beskytte grænser og det spirende danske kongerige.

Udstillingen skaber en kontekst for forståelsen af Danevirkes tidligste historie, hvor globale kriser og migration sætter spor helt op til de nordlige grænselande – og dermed fører til konstruktionen af det vigtige forsvarsanlæg. Af kaos opstår en ny orden og en ny historie tager form.

Du kan nu se eller gense særudstillingen Ud af kaos online hjemme hos dig selv. Klik på  linket herunder og træd ind i en unik 3D-udstilling.

Besøg særudstillingen 'Ud af kaos' online 

Det ældste Danevirke

Museumsinspektør Frauke Witte fra Museum Sønderjylland, der sammen med tyske partnere har foretaget de seneste store arkæologiske udgravninger i Danevirke, fortæller herunder i videoen om det ældste Danevirke. 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om Danevirke kan du besøge Danevirke Museum i Slesvig eller Danevirke Museums hjemmeside.

Derudover kan man finde resultaterne fra de mange års udgravninger i Danevirke i bogform. H. Hellmuth Andersen afsluttede i 1998 Danevirkeundersøgelserne med publikationen Danevirke og Kovirke. Arkæologiske undersøgelser 1861-1993, der blev udgivet af Jysk arkæologisk Selskab på Moesgaard.