Fest for de døde

I weekenden 2. og 3. november inviteres børn og voksne til farverig fest og familieaktiviteter, når der fejres De Dødes Dag på Moesgaard.

De Dødes Dag er en stor højtid i Mexico, hvor man mindes og ærer familiens afdøde slægtninge. En gang om året besøger de afdødes sjæle de levendes verden. Der sættes altre i hjemmet til minde om et familiemedlem, gaderne pyntes med papirklip, og på kirkegården kan man se mennesker våge i lyset fra levende lys og møde familier, der fester med spiselige lækkerier og musik for den afdøde.

For at deltage i familieaktiviteterne i forbindelse med De Dødes Dag skal man have billet til museet. Husk, at børn til og med 18 år har gratis adgang til museet.

Mindealter

FREDAG 1. NOVEMBER

Som optakt til De Dødes Dag opbygges et mindealter på trappen centralt i museet, hvor man mindes de døde. 

Ansigtsmaling og mexicansk livesmusik

LØRDAG 2. NOVEMBER - 12.00-16.30

De Dødes Dag fejres med musik, sang og et væld af familieaktiviteter: 

12.00-16.30 - Ansigtsmaling for børn

Bliv ansigtsmalet efter autentiske mexicanske forskrifter. 

13.00-13.45 & 14.15-15.00 - Mexicansk livemusik

Den mexicanske mariachi Julian Marabroto Croda byder på mexicansk sang og musik. 

Animationsfilm i auditoriet

SØNDAG 3. NOVEMBER - 13.00 I AUDITORIET

Se den familievenlige animationsfilm om De Dødes Dag i Mexico og drengen Miguels utrolige rejse til de dødes rige. 

Det er gratis at se filmen, men da der er begrænset antal pladser, kræver det billet, som kan bestilles på forhånd. 

Tilmeld dig filmen