Debataften om forskning

Debataften om Egtvedpigen og uenige forskere 18. juni 2019.

Kom med bag kulissen i forskningens verden og bliv klogere på, hvorfor fortidens fortællinger nogle gange må skrives om.

Da DR-serien Historien om Danmark rullede over skærmen, blev det afsløret for åben skærm, at et af de mest kendte gravfund i Danmark, Egtvedpigen, slet ikke var dansk, men sandsynligvis indvandret fra Sydtyskland og kun ganske kort havde opholdt sig i Danmark.

Men nu viser anden forskning foretaget af to forskere fra Aarhus Universitet, at det ikke forholder sig sådan, og at Egtvedpigen er fra området omkring Egtved og ikke fra Sydtyskland. Men da forskerne bag den oprindelig forskning står fast på sine resultater, hvad skal man så tro?

 

Deltagerne i panelet

  • Erik Thomsen, palæontolog (emeritus) og Rasmus Andreasen, isotop geokemiker, begge fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.
  • Helle Vandkilde, professor i forhistorisk arkæologi, Aarhus Universitet.
  • Klaus Dohm, videnskabsjournalist fra Jyllands Posten.
  • Mads Kähler Holst, direktør for Moesgaard Museum, styrer aftenens indlæg og debat.

 

Hvordan kan forskere ende med at være så uenige og hvordan finder medier og almindelige mennesker ud af, hvad der er op og ned i forskernes fortællinger om fortiden?

Det debatterer Moesgaard Museums direktør Mads Kähler Holst med et indbudt panel tirsdag 18. juni og publikum inviteres til at deltage i debatten.

Pris: 50 kr.
Sted: Auditoriet på Moesgaard Museum.
Tid: Tirsdag 18. juni kl. 18.30-19.30.

Køb billet til debataftenen

Foto: Nationalmuseet, Roberto Fortuna og Kira Ursem.