Professor på Aarhus Universitet og ledende forskningsudvikler på Moesgaard Museum, Mette Løvschal, er årets modtager af H.M. Dronning Margrethes Videnskabspris
Publiceret: 20. april 2023
Mette Løvschal, der er uddannet arkæolog, får prisen for sin tværvidenskabelige forskning i forhistoriske landskaber. Forskningen kan blive en vigtig brik i puslespillet om, hvordan klimakrisen skal håndteres.
- Det er en meget stor ære og glæde at modtage Dronning Margrethe II’s Videnskabspris – også fordi man med prisen samtidigt anerkender vigtigheden af arkæologien, kulturarven og vores fælles erfaringsgrund,” siger Mette Løvschal, professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og ledende forskningsudvikler ved Moesgaard Museum.
Fra Moesgaards direktør Mads Kähler Holst lyder et stort tillykke til Mette Løvschal med prisen:
"Det er meget flot og en velfortjent anerkendelse af Mettes store forskningsindsats. Et stort tillykke til hende på vegne af hele Moesgaard," siger Mads Kähler Holst.
Fortiden fortæller om nutiden
Der flere grunde til, at netop hun får prisen. En af dem er, at Mette Løvschal i sin forskning dedikerer en masse tid og kræfter til at forstå, hvordan kulturlandskaber er opstået og har udviklet sig fra den sidste istid og frem til i dag. På den måde får hun indsigt i samspillet mellem mennesker og landskaber i et langtidsperspektiv – et perspektiv, som hun kan bruge til at belyse den klimakrise, vi konfronteres med i dag.
- Jeg er særligt optaget af to globale udfordringer, som vi lige nu står over for: Den ene er den omfattende indhegning af jord, der helt grundlæggende forskyder en række økologiske og sociale forhold og begrænser mobiliteten for både dyr og mennesker på en omfattende skala. Den anden er kollapset af fællesskabsbaserede græsningsbrug, uddyber hun, som ellers har været med til at opretholde en mangfoldighed af kulturlandskaber gennem århundreder, af og til årtusinder. Og det er vigtigt i relation til klimakrisen, fordi der i begge tilfælde er tale om, at afstanden mellem natur og mennesker vokser.
På tværs af videnskaber for nye resultater
- Mette Løvschals forskning giver os en ny forståelse af, hvordan bondestenalderens mennesker for 5000 år siden skabte det landskab, vi lever i i dag. De fældede skove, opdyrkede jorden og lod deres dyr græsse, og derved blev heden til nye kulturlandskaber, som gav en mængde ressourcer gennem tiden. Den ganske fundamentale ændring i landskabet fik betydning for vores liv og organisering, og for hele biodiversiteten, understreger Marie Louise Nosch, præsident for Videnskabernes Selskab og en del af Selskabets præsidie, som uddeler prisen.
- En anden tungtvejende grund er Mette Løvschals unikke inddragelse af perspektiver fra forskellige videnskaber, som omfatter både landskabsarkæologi, socialantropologi og humanøkologi, forklarer præsidenten.
Selve indstillingen, der ligger bag nomineringen af Løvschal, lægger desuden vægt på, hvordan hendes tværvidenskabelige forskningsarbejde ikke bare tillader, at fagene belyser hinandens resultater, men faktisk medvirker til at ”skubbe til grænserne” for arkæologien og udvikle den som disciplin.
Og disse greb har været afgørende for at gøre en række opdagelser på Mette Løvschals forskningsbane:
- Det er lykkedes mig at påvise, at de tidligste landskabsindhegninger i Nordeuropa rent faktisk opstod 2000 år tidligere, end man hidtil har antaget, fortæller Løvschal.
- Samtidig blev det klart, at der eksisterer nogle klare tendenser i de måder, grænser spreder sig på og påvirker, hvordan vi relaterer os til hinanden og til landskaber. Vi kan for eksempel se, over de ekstremt lange tidsspand, at hegn ofte avler flere hegn og grænser, og at de kan være ekstremt svære at tilbagerulle, fordi de skaber nogle langvarige mønstre i vores adfærd og tænkemåde i forhold til vores omgivelser, forklarer Mette Løvschal om nogle af sine betydelige forskningsresultater.
En bro til den danske museumsverden
En ting er resultater, og hvordan de bedst opnås, men forbindelsen mellem fagligheder og institutioner er og forbliver dog essentiel. Og det ved Mette Løvschal, bl.a. i kraft af sit arbejde som ledende forskningsudvikler ved Moesgaard Museum:
- En stor og meget vigtig del af mit arbejde går med at bygge bro på tværs af fagligheder til den danske museumsverden, siger Løvschal.
Det er dog, med et kig til indstillingen af hende, en temmelig ydmyg beskrivelse. I nomineringen af Mette Løvschal, hvor hun bl.a. betegnes som ”ambassadør for og formidler af arkæologi og humaniora”, bemærkes både hendes hyppige optræden i medier, hendes medvirken i samarbejder både nationalt og internationalt samt ikke mindst et stort og bredt forfatterskab, der spænder over alt fra blogs til bøger. Og hendes forskning er udgivet som højtciterede artikler i store journals som fx World Archaeology og PNAS.
Mette Løvschal får prisen overrakt 30. maj af H.M. Dronningen, og bliver dermed nummer otte i rækken til at modtage hædersbevisningen, som Videnskabernes Selskab hvert år giver til en særlig forsker under 50 år.
Læs mere om prisen til Mette Løvschal på Videnskabernes selskabs hjemmeside
