Efterårsferie på Moesgaard

I efterårsferien er der ferieaktiviteter for både børn og voksne. I kan både gå på buejagt og besøge den gamle Skovmølle hvor der males mel og bages brød over bål

Kom med på buejagt

På museets nye buejagtbane, kan I skyde med bue og pil og jage forskellige 3D attrap-dyr som findes i flere sværhedsgrader – her får hele familien en sjov og spændende udfordring.

I får først 20 minutters instruktion af vores dygtige guider, efterfulgt af 20 minutters jagt på buejagtbanen. Guiderne følger jer under hele turen, der i alt varer 40 minutter.

Billetter kan købes i billetsalget på museet eller på shop.moesgaardmuseum.dk og koster 75 kr. pr. person.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal alle, der færdes på jagtbuebanen indløse billet.

Børn under 12 år skal være i følgeskab med en voksen. 


Dato:
 lørdag 13. oktober - lørdag 20. oktober 
Tidspunkt: Jagtbuebanen er åben mellem kl. 10.30-16.10
Pris: 75 kr. pr. person.
Mødested: Ved jagtbuebanen på marken bag ved Moesgaard Museum – se kort
Aldersanbefaling: Minimum 8 år og 110 cm høj.

Mal mel og bag brød ved Skovmøllen

Kom og mal dit eget mel på håndkværne, ælt din egen dej og bag dit eget brød over åben ild. De færdigbagte brød kan bagefter nydes med honning eller syltetøj.

Besøg Skovmøllen søndag 14. okt. - søndag 21. okt. fra kl. 12-15. 
Dog ikke onsdag 17. oktober. 

Pris pr. deltager 20 kr. - kun kontant.