Publiceret: 13. juli 2018
Latriner - fortidens toiletter - har vist sig at være fulde af spændende informationer om det fortidige menneskes levevilkår. Gennem nye undersøgelsesmetoder kan latrinerne afdækkes og forskerne dermed blive klogere på, hvad man har spist og hvordan helbredstilstanden har været før i tiden.
Men hvordan finder arkæologerne egentlig latrinerne, når de graver i jorden? Latrinerne findes som regel i et rodet sammensurium af bevarede efterladenskaber og kan være meget svære at genkende. En aktuel fremgangsmåde for arkæologerne er at benytte naturvidenskabelige metoder til at genkende latrinerne ud fra bevarede mikroskopiske rester efter dyr, planter og andre organismer.
En af dem, der kan hjælpe arkæologerne med at finde frem til fortidens latriner og dermed få adgang til ny viden, er palynolog Renée Enevold fra Moesgaard Museum.
Hun har netop afsluttet et ph.d.-projekt, hvor hun har undersøgt 18 jordprøver fra formodede middelalderlatriner fra København, Viborg, Odense og Ålborg. Ud fra undersøgelserne har Renée Enevold udviklet nye undersøgelsesmetoder til at bestemme om noget er rester efter en latrin.
Parasitæg og svampesporer er nogle af de mikropiske indikatorer, der i fremtiden kan hjælpe arkæologerne med at skille skidt fra kanel, når de undersøger jordlagene i forbindelse med en udgravning. De nye undersøgelsesmetoder kan medvirke til at finde frem til latrinerne og dermed bidrage til tolkningen af de informationsrige jordlag, som giver ny viden om menneskers levevilkår i fortiden.
Vil du vide mere?
Renée Enevolds forskning er omtalt i bladet Geoviden nr. 2, 2018, som netop er udkommet.
Det kan downloades her
Artikel fra Politiken 11. juli om undersøgelser af fortidens latriner
(Renée Enevold har foretaget undersøgelser af latriner fra Kultorvet i København )
Læs mere om Moesgaard Museums naturvidenskabelige undersøgelser og forskning
Hvad er en palynolog?
Renée Enevold er palynolog. Det betyder, at hun undersøger bestemte mikrofossiler bl.a. pollen og andet i prøver kaldet NPP. NPP (non-pollen palynomorphs) er betegnelsen for mikrofossiler med organisk væg, som ikke er pollen. En palynolog er uddannet indenfor både biologi og geologi.
I sit phd. projekt har Renée Enevold fokuseret på udvikling af metoder til analyse af NPP’ er. Generelt bevares mikrofossilerne godt, og derfor vil de kunne findes i meget gamle sedimenter – aflejringer i jorden. Renée Enevold har i sit projekt testet hidtidige metoder og udviklet en ny tilgang til materialet. Den nye tilgang er derefter implementeret i studier af både moderne og forhistoriske jordprøver.
Forskningen har bidraget til en bedre forståelse af dannelsen af NPP-selskaber, og hvorledes de kan give flere informationer om (for)historiske miljøer samt om menneskets påvirkning af disse igennem tiden.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Geoscience, Science and Technology, Aarhus Universitet.
