Gåden om Thyra og Ravnunge-Tue

Arrangement 22. november om ny forskning i runesten

Der bliver sat nyt lys på gamle runesten, når Moesgaard Museum onsdag 22. november inviterer til en talk mellem historiker Kasper H. Andersen fra Moesgaard Museum,  historiker og tv-vært på DR, Cecilie Nielsen, og runolog på Nationalmuseet, Lisbeth Imer.

Arrangementet handler om de forskningsresultater, som for nylig blev præsenteret i DR’s nye tv-serie Gåden om Thyra, hvor runolog Lisbeth Imer kunne afsløre, at det ifølge hendes undersøgelser var runeristeren Ravnunge-Tue, som ristede runerne på Harald Blåtands store Jellingesten.

Hvad det betyder for vores opfattelse af Jellingdynastiet og forholdet mellem Gorm den Gamle og hans berømte dronning, Thyra Danebod, og om 900-tallets Danmark, debatterer de tre deltagere onsdag den 22. november fra kl.19.00 - 20.15 i auditoriet på Moesgaard Museum.

Pris: 150 kr. Medlemmer af Klub Moesgaard 100 kr. 

Billetter købes her i museets webshop

TV-serien Gåden om Thyra kan ses på DR TV - find serien her