Online infomøde om rejser til Pompeji og Herkulanum

Moesgaard Museum og Cultours byder i efteråret 2021 på specialrejser til Pompeji og Herkulanum som opfølgning på den populære og anmelderroste særudstilling om Pompeji, der lukkede september 2020.

Vil du vide mere om rejserne, afholdes der onsdag 19. maj kl. 19.00 et online orienteringsmøde om rejserne. På mødet fortæller en af museets rejseledere, ph.d. Xenia Pauli Jensen, der var faglig konsulent på Pompeji-udstillingen, om rejsen og udstillingen. De praktiske oplysninger præsenteres af direktør i Cultours, cand.mag., Torsten Granov.

Xenia viser billeder fra Pompeji og Herkulanum og fortæller om byerne, som de var, og som de præsenterer sig i dag. Turen går også til et par af Napolibugtens pragtfulde villaer ejet af datidens rigeste og mest magtfulde mennesker – her får vi et helt særligt billede af det luksuriøse liv, der blev afbrudt af Vesuvs udbrud i år 79. 

Yderligere oplysninger om rejsen kan findes på Cultours hjemmeside.

Tilmeld dig informationsmødet her