Lucia

Kender du beretningerne om Lucia?

Lucia-dag er den dag, de fleste forbinder med glade skoleelever i hvide kjoler, der går lysoptog. Men hvor meget ved du om Lucia? Lucia er lysets og de blindes helgen – hun døde i år 304 på Sicilien. I nogle beretninger blev hun stukket til døde af romerske soldater, fordi hun nægtede af afsværge sin tro. I andre er det en mands begær efter hendes smukke øjne, der fik hende til selv af stikke dem ud for på den måde at undgå tvangsægteskab med ham.

Men hvad laver en kristen helgen blandt vores julevæsener? Jo, Lucia betyder lys, og i vintermørket leder vi efter lys. Og faktisk er Lucia den kristne afløser for en ældre og mere uberegnelig dame, nemlig Perchta! Læs mere om hende og de andre julevæsener herunder