Årskort forlænges automatisk

Tusindvis af medlemmer afstår fra retten til forlængelse af medlemskab.

Alle Klub Moesgaard-medlemmer blev den 23. april informeret om, at deres årskort bliver forlænget automatisk med det antal dage, museet ender med at holde lukket. 

Flere tusind medlemmer har imidlertid tilkendegivet, at de ønsker at støtte museet ved at frabede sig retten til at få forlænget deres medlemskab. De ønsker at støtte museet ved at forny deres medlemskab på almindelig vis - også selv om museet er lukket.

Museet takker for medlemmernes uvurderlige opbakning. Vi er glade for, at I har lyst til at støtte fortiden, så vi kan fortsætte med at give jer oplevelser i fremtiden.

Hvornår sker forlængelsen?
Forlængelsen af medlemskabet sker på dagen, hvor museet genåbner for publikum. Skulle man modtage en gentegningsmail i lukkeperioden, skal man derfor blot gentegne, og så bliver medlemskabet automatisk forlænget det antal dage, som museet ender med at have lukket – med mindre, man gavmildt har støttet museet, og derfor frivilligt afstår fra en forlængelse. 

Har du ikke hørt fra os?
Har du ikke modtaget en mail med information om forlængelse, så kontakt venligst Klub Moesgaard-administrationen på klub@moesgaardmuseum.dk