Moesgaard Museum er nr. 1

Kåret som bedst blandt de ti mest populære museer i DK

Publiceret: 1. oktober 2018 

"Helt fantastiske udstillinger og en perle af en bygning"


"Det er sjældent, at jeg har fået så meget ud af et besøg på museum. Efter 4 timer kunne vi sagtens have brugt mere tid, men hovedet var fyldt med indtryk. Vi kommer helt sikkert tilbage igen."


Sådan lyder et par anmeldelser af Moesgaard Museum på Tripadvisor - en af verdens største rejse-hjemmesider.

Nu har brugerne af Tripadvisor uddelt Travellers Choice 2018 prisen til Moesgaard Museum som nr. 1 blandt de 10 mest populære museer i Danmark.

Moesgaard scorer førstepladsen foran kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, som er nr. 2 på listen, Ny Carlsberg Glyptotek i København som nr. 3 og kunstmuseet Aros i Aarhus som nr. 4.

Vi takker for førstepladsen og lægger os i selen for fortsat at levere en museumsoplevelse i verdensklasse. Husk at du som gæst også kan anmelde museet, når du har været på besøg.

Læs mere her