Møntskat fra middelalderen fundet ved Harlev

En møntskat bestående af 103 såkaldte borgerkrigsmønter er fundet i forbindelse med en udgravning ved Harlev vest for Aarhus.

En møntskat fra middelalderen er dukket op ved Harlev vest for Aarhus. Fundet er gjort af to amatørarkæologer, som afsøgte en mark med metaldetektor. Efter de første fund kontaktede detektorførerne Moesgaard Museum, som efterfølgende har gennemført en udgravning på stedet.

I forbindelse med udgravningen dukkede der flere mønter frem, og den samlede møntskat består nu af 103 såkaldte borgerkrigsmønter. Det er betegnelsen for danske mønter fra perioden 1241-1375. På grund af politisk ustabilitet og landets dårlige økonomi dengang blev mønternes sølvindhold gradvist mindre og mindre, så de til sidst næsten kun bestod af kobber.

Det var en tid præget af uro og oprør, hvor kongemagten stod svagt. Situationen kulminerede under Christoffer den Anden, som var konge 1319-32, hvor stort set hele landet efterhånden var pantsat til nordtyske fyrster. Det var usikre tider, og der kunne således være god grund til, at folk gemte deres værdier bort. Måske skal man skal se møntskatten fra Harlev i det lys.

En af grundene til periodens manglende stabilitet var, at tronfølgen ikke lå fast. I modsætning til i dag, hvor Danmark er et arvekongedømme, var landet i middelalderen et valgkongedømme, hvor magten ikke nødvendigvis tilfaldt den afdøde konges ældste søn. Det medførte magtkampe, intriger og mord i kongefamilien.

”Den mest kendte begivenhed fra denne urolige tid er utvivlsomt mordet på kong Erik Klipping i Finderup Lade ved Viborg. Det skete i 1286. En af de nyfundne mønter kan vi allerede nu henføre til hans efterfølger på tronen, Erik Menved (1286-1319),” fortæller museumsinspektør Jens Jeppesen, som sammen med detektorfolkene har udgravet møntskatten.

De øvrige mønter fra fundet ved Harlev er endnu ikke nærmere bestemt.