Vikingesten fra Aarhus var en tur i rummet

Moesgaard Museum har sin helt egen rumhistorie at fortælle, når man i disse dages fejrer 50-året for månelandingen.

Publiceret: 19. juli 2019 

En hvæssesten fra vikingetidens Aros (Aarhus) var med, da Danmarks første ESA-astronaut Andreas Mogensen tilbragte otte dage ombord på den internationale rumstation ISS i 2015. Det gør stenen til den mest vidtberejste ting nogensinde fra vikingetiden. I 313 døgn har den kredset om Jorden, 16 gange i døgnet, så den har tilbagelagt over 200 millioner kilometer.

Til daglig har hvæssestenen sin faste plads i vikingetidsudstillingen på Moesgaard Museum, hvor man den dag i dag kan besøge den berejste genstand.

Andreas Mogensen fik overladt stenen i sin varetægt ved et arrangement i Koncerthuset i København den 19. december 2014. Siden er den blevet undersøgt på kryds og tværs for holdbarhed og eventuelt indhold, som kunne bringe astronauterne i fare. Det er sket på den europæiske rumfartsstyrelse ESAs tekniske hovedkvarter ESTEC i Holland. Den lille skifersten bestod dog alle prøver med glans.

Andreas Mogensen modtager hvæssesten fra Ole J. Knudsen fra Moesgaard Museum.

Viking på rumrejse

Andreas Mogensen valgte et vikingemotiv med et skib som bomærke for sin rummission, og han ønskede af få en ting med sig, som havde relation til vikingetiden. Valget faldt på en nytteting, som er lille, let og robust.

Vikingerne var den tids astronauter. De var rejsende, som fandt nye veje, som udforskede ukendte egne efter at have udstået store strabadser. De kom tilbage med ny viden, med værdifulde ting (som de dog ikke altid havde skaffet sig på helt fredelig vis), og de rejste ud med folk og fæ, kvinder og børn ud og koloniserede nyt land.

Andreas Moegensen i rummet.

Fra Norge til Danmark og videre ud i rummet

Hvæssestenen er af norsk skifer, og den er på sin vis også en rejsende, både i tid og rum. Den har rejst fra stenbruddet i Norge til Danmark, og hvem véd om den også har været længere omkring i bæltet på sin viking; måske til Randlev ved Odder, måske til York i England, til Nordtyskland eller helt til Byzans i det Østromerske Rige. Tabt i en rendesten i Aros har den så haft fred i den lange tid; mere end 1.000 år, indtil gravemaskinen ødelægger freden.

Nu er stenen så et af de forholdsvis almindelige, men alligevel skattede fund på Moesgaard Museum i Aarhus. Den har fået sit registreringsnummer; dens proveniens (oprindelseshistorie) er skrevet i databasen, og den kan nu ses på Moesgaard Museum.

Hvæssestenen og de andre kulturting blev opsendt til ISS med et ubemandet russisk forsyningsrumskib, Progress M-28M 60P den 3. juli 2015 og de ankom til rumstationen ISS den 5. juli. Tingene blev transporteret ned til Jorden igen med forsyningsrumskibet Dragon CRS-6 fra det private amerikanske firma Space-X, med landing 11. maj 2016. Den 2. september 2016 blev tingene leveret tilbage til ejerne ved et arrangement på Nationalmuseet i København.

Hvæssestenen monteres i vikingeudstillingen på Moesgaard Museum.

Viking tabte hvæssesten ved Store Torv i Aarhus

Hvæssestenen er formentlig tabt af en viking, måske fordi bælteremmen igennem hullet er knækket. Alle har haft en sådan lille hvæssesten enten i en bælterem, i lommen eller i en pung. Den har været nødvendig til at hvæsse ens kniv eller dolk - men den er for lille til at skærpe et sværd. Til det brug har man brugt større sten, men af samme skifermateriale.

Der var i vikingetiden en omfattende import af disse skifersten fra Norge til Danmark, så stenen er formentlig importeret, en lokal håndværker har med stor omhu og øvelse boret hullet og sat en læderrem i, og så er stenen solgt til en kunde.

I starten af en hasteudgravning i 1994 på Store Torv skrællede man med en gravemaskine det øverste jordlag af, og kørte det væk uden at si materialet igennem. Ved et tilfælde fandt Hans Skov denne sten, og der blev fundet nogle få mønter samtidig. Der er formentlig desværre gået en mængde løsfund tabt ved samme lejlighed.