Moesgaard takker for et forrygende 2024

Se tilbage på et år med masser af udstillinger og arrangementer

2024 har været et begivenhedsrigt år på Moesgaard. 

Vi vil gerne sige tak til alle besøgende, der har besøgt museet og deltaget i arrangementer og aktiviteter. Herunder kan du se et udvalg af, hvad året har budt på.

Særudstillinger: Kriger og Moder Jord

Foråret bød på Kriger, der tog publikum med ind i krigerens verden – fra bronzealderens helte til moderne soldater. Senere fulgte Moder Jord, som undersøger menneskets dybe forbindelse til naturen gennem myter, tro og forskning.

Læs mere om Moder Jord

Læs mere om Kriger

10-års jubilæum

2024 var året, hvor museet kunne fejre ti år i den ikoniske museumsbygning. Årene har budt på ti store særudstillinger, om alt fra Kinas terrakottahær og Pompejis katastrofe til neandertalere og efterlivet i Egypten – hver udstilling med prægtige fund og spændende historier.

Se tilbageblik 

Det Kongelige Teater

I maj inviterede Det Kongelige Teater og Moesgaard til Ragnarok under åben himmel. En ny aftale sikrer at samarbejdet fortsætter med bl.a. Snedronningen i 2026.

Skovmøllen

Moesgaard åbnede i 2024 for den restaurerede skovmølle samt en ny udstilling i møllebygningen om møllens historie. På udvalgte dage vil man kunne se mølleentusiaster fra et nyoprettet møllelav vise møllens mekanik frem. 

 Læs mere om Skovmøllen

Dansk Danseteater

Dansk Danseteater præsenterede igen i år moderne dans med to verdenspremierer: Bloody Moon af Marina Mascarell og When We Break af Renan Martins.

Vikingedage

Ved Moesgård Strand blev ægte vikingeliv vakt til live med håndværk, mad og kampdemonstrationer for hele familien.

Aura Sommerbio

Filmvisninger på museets tag blev endnu en succes med Platoon og Oppenheimer.

Priser og anerkendelser

Moesgaard blev kåret som Danmarks Bedste Attraktion ved Danish Travel Awards og modtog Tripadvisors Best of the Best-pris. En stor tak til alle vores gæster for støtten!