Informationer om besøg på Moesgaard

Moesgaard Museum er åben – her er alt, hvad du skal vide, når du skal besøge Moesgaard.

Bestil éntrebillet online, før du besøger museet

For at kunne tilbyde en sikker oplevelse for dig, udbyder vi et begrænset antal billetter, som fordeles over museets åbningstid. Dette giver afstand mellem gæsterne og dermed en sikker oplevelse på museet.

Ønsker du at besøge Moesgaard Museum, er det derfor vigtigt, at du køber din billet online forud for dit besøg samt vælger din ankomstdato og tidsrum for ankomst.

Bemærk, det valgte ankomsttidspunkt indikerer kun intervallet for, hvornår dit besøg starter – du kan naturligvis blive på Moesgaard, så længe du har lyst.

For årskortholdere og andre med særlige adgangskort er billetten gratis.  

Sikkerhed frem for alt 

Der vil under besøget være mulighed for håndvask og afspritning af hænder i alle udstillinger, og der vil kun være adgang til udendørsarealerne for gæster med entrébillet. 

Caféen vil være åben, og maden kan nydes indendørs i caféen og udendørs på museets terrasse. 

I perioden vil der desuden være ekstra rengøring og afspritning af kontaktflader på museet og særlig fokus på, at skabe de sikreste rammer for gæster og personale. 

Læs pressemeddelelse om åbningen

 

Besøg på tag, shop og café kræver billet

Ønsker du at besøge museumstaget i museets åbningstid, skal du købe en entrébillet. Det samme gælder museets café og shop. For årskortholdere og andre med særlige kort er denne billet gratis.

Disse tiltag er blevet lavet for at give en sikker og god oplevelse for alle gæster på museet. Udsigten kan dog stadig nydes kvit og frit om aftenen og om morgenen uden for museets åbningstid.

Har du ikke fået svar på alt?

Coronavirussen har forårsaget en række nødvendige ændringer i den normale drift, og vi forsøger så godt, vi kan at besvare alle henvendelser hurtigt. Inden du kontakter os, vil vi opfordre til, at du besøger vores FAQ-sider, hvor du vil se svar på nogle af de spørgsmål, vi får flest henvendelser om: