Ny forskning viser, hvor bronzealderens kobber kom fra

Forsyningen med kobber havde stor betydning for udviklingen af metalhåndværket i den nordiske bronzealder. Ny forskning har nu kortlagt de handelsveje og forsyningskæder, som bragte det eftertragtede kobber til Sydskandinavien

Et nyt tværfagligt forskningsprojekt har kortlagt de handelsveje og forsyningsnetværk, som i bronzealderen førte kobber til Sydskandinavien og dermed lagde grunden til en kultur for yderst specialiseret metalhåndværk.

Med kobberet blev der skabt smukke og unikke kunsthåndværksgenstande som bl.a. Solvognen, der blev fundet ved Trundholm, og de spiraldekorerede bælteplader, som magtfulde kvinder brugte som et statussymbol i deres påklædning. Netop denne type bælteplade af bronze kan ses på nutidens danske pengesedler. 

De nye forskningsresultater, som netop er offentliggjort i forskningstidsskriftet PLOS ONE, kortlægger for første gang de markante skift, som handelsnetværkene for metaller var underlagt og identificerer specifikke forandringer i forsyningskæden, som kan kobles til øvrige social-økonomiske ændringer i Sydskandinaviens rige metal-afhængige bronzealdersamfund.Forskningen viser, at forsyningskæden og handelsnetværkene med kobber gennemgik adskillige forandringer i løbet af de første 700 år af den nordiske bronzealder.

Bronzealderen i Sydskandinavien, som dateres til for lidt over 4000 år siden, opstod på baggrund af kobber, som først blev handlet gennem netværk fra de britiske øer, Wales og Slovakiet. Disse handelsnetværk bestod gennem 500 år, hvorefter de blev opløst og afløst af nye handelsnetværk for kobber, som kom fra Alperne i det nordlige Italien.  Forskningsprojektet præsenterer over 300 helt nye analyser af bronzegenstande fra den sydskandinaviske bronzealder, der også er kendt som nordisk bronzealder.

Det er arkæolog og metallurg Heide Wrobel Nørgaard fra Moesgaard Museum, der sammen med arkæolog og forsker ved Aarhus Universitet, Helle Vandkilde, og en tysk forsker, Ernst Pernicka, fra Curt-Engelhorn Centre i Mannheim, har samlet det hidtil største datasæt, som beskriver den kemiske sammensætning og isotopiske egenskaber for bronzealdergenstande.  I alt er 550 forskellige genstande som økser, sværd og smykker blevet brugt til at kortlægge de forandringer, som handelsnetværkene gennemgik. Kortlægningen viser, at forandringerne i handelsvejene hang sammen med større forandringer i den nordiske bronzealders sociale organisering, bosætning, arkitektur, ritualer og mobilitet over lange distancer. 

“En kombination af konventionelle arkæologiske metoder og helt nye metoder inden for geokemi også kaldet arkæometri og den statistiske undersøgelse af store datamængder er central for vores forskning. Det er denne multi-disciplinære tilgang, som har gjort os i stand til at identificere sammenhænge mellem forandringer i forsyningskæderne og de social-kulturelle forandringer, som vores forskningskollegaer kan dokumentere. Det er ganske sandsynligt, at der i denne periode ankom nye grupper af mennesker med helt ny teknologi til Skandinavien og at skandinaverne rejste til udlandet for at handle kobber ved at bytte med skandinavisk rav, som var eftertragtet af deres europæiske handelspartnere,” siger Heide Nørgaard, der er projektleder på forskningsprojektet. 

Undersøgelserne af de mange bronze genstandes metalsammensætning indgår i Heide Wrobel Nørgaards forskningsprojekt “Det arkæologiske fingeraftryk”, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.  At kende den kemiske og isotopiske sammensætning af metal gør det muligt for Heide Wrobel Nørgaard og andre forskere at spore oprindelsen af det metal, som er brugt, og dermed kortlægge de handelsveje, som var nødvendige for at skaffe metallet. Antallet af undersøgte genstande svarer til to tredjedele af den totale metalmængde brugt i den tidlige bronzealder i det sydlige Skandinavien og resultaterne er dermed baseret på en solid datakilde. 

Læs forskningsartiklen, der er offentliggjort i PLOS ONE: Nørgaard HW, Pernicka E, Vandkilde H (2021) Shifting networks and mixing metals: Changing metal trade routes to Scandinavia correlate with Neolithic and Bronze Age transformations. PLoS ONE 16(6): e0252376. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0252376

Læs mere om Heide Wrobel Nørgaards forskning på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside:  https://dff.dk/forskningsprojekter/forskningsleder/forskertalent/2016/heide-wrobel-norgaard-1