Nye åbningstider på Moesgaard

Fra lørdag den 27. juni kan du besøge museet allerede fra kl. 9 om morgenen.

Gode nyheder for de morgenfriske
Fra 27. juni og frem udvider Moesgaard Museum åbningstiderne og åbner allerede kl. 9 om morgenen. Desuden er museet ekstraordinært mandagsåbnet fra 29. juni til og med 7. september.

Du skal huske at købe din entrébillet til museet på forhånd, hvor du vælger et ankomsttidspunkt på en valgt dato. Der udbydes nemlig et begrænset antal billetter i såkaldte ’time slots’. På den måde kan vi sikre alle gæster en tryg oplevelse med god afstand.