Museets orientalske arkæologer gennemfører to udgravninger i Bahrain, og arkæolog, Steffen Terp Laursen, beretter her om processen.
Publiceret: 30. november 2021
Qala’at al-Bahrain
I bronzealderbyen Dilmun arbejder arkæologerne fra Moesgaard på at datere et kolossalt paladskompleks fra begyndelsen af det andet år tusinde før vor tidsregning.
De mindre brøkdele af paladset, der er afdækket, består af tre helt identiske bygninger på hver 220 m2, der flankerer en 12 meter bred boulevard. Komplekset var i flere årtusinder frem det største samlede byggeprojekt i den Arabiske Golf og repræsenter en helt astronomisk investering. Baggrunden for byggeriet må have været et enormt økonomisk opsving der fulgte kølvandet på Dilmuns kontrol over søvejen mellem Babylonien og Indien.
En bedre datering af paladskomplekset vil kvalificere Moesgaard til at identificere de globale baggrunde for Dilmun-kongernes pludselige erobring af skibshandlen mellem de omkringliggende civilisationer.
Kongegravene i A’ali
I Dilmun-kongernes dynastiske gravplads udgraves den 12,5 m høje kongegrave ”Mound Q” fra ca. år 1900 før vor tidsregning. Her arbejder arkæologerne på at knytte udviklingen i kongegravsmonumenterne til udvikling i Dilmunriget. Mound Q har vist sig at dække over en spændende og usædvanlig række af begivenheder. Først blev gravmonumentet opført, og senere kongen blev gravlagt. Derefter åbnes graven, og endnu en konge blev gravlagt. I den forbindelse blev indgangen fundamentalt ombygget til brug ved nye skikke og dødkultsritualer. Så blev hele komplekset udplyndret og ødelagt med ekstrem voldsomhed. Sidst og meget overraskende blev denne og andre udplyndrede kongehøje omkring den genopfyld og overfladiske restaureret.
