Ny i bestyrelsen

Christian Schwarz Lausten er nyt medlem af Moesgaards bestyrelse

Publiceret: 20. marts 2023   

Moesgaard Museum får nyt medlem af museets bestyrelse. Det er Christian Schwarz Lausten, der er grundlægger og CEO for Landfolk.com, som indtræder i bestyrelsen udpeget af Jysk Arkæologisk Selskab.

”Når man har som ambition at skabe kobling imellem den store, dybe verdenshistorie igennem årtusinder og moderne mennesker fra hele verden, skal man have solide digitale og analytiske kompetencer på holdet. Derfor er jeg virkelig glad for at byde Christian Schwarz Lausten velkommen som nyt bestyrelsesmedlem på Moesgaard,” siger Anne-Marie Dohm, der er formand for Moesgaards bestyrelse.

Moesgaard Museum er en selvejende institution, som omfatter Moesgaard Museum i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus og Odder og Samsø Museer. Museets specialer er arkæologi og etnografi og museet har et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

De elleve medlemmer af Moesgaard Museums bestyrelse udpeges bl.a. af Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Erhverv Aarhus og Jysk Arkæologisk Selskab.

Moesgaard Museums bestyrelse består af følgende medlemmer: Anne-Marie Dohm (formand), Johnny Nørgaard Laursen (næstformand), Marie Kaldahl Nielsen, Håkon Piene Glørstad, Christian Have, Povl  Krogsgaard, Christian Schwarz Lausten, Pia Annette Hou Avnsted, Pia Kaiser.