Sommeraktiviteter på Moesgaard

Sommerens altoverskyggende tema på museet er ’sol’.

Udendørs- og indendørsaktiviteter i sommerferien

På Moesgaard kigger vi hele sommeren tilbage i tiden og ser på, hvordan mennesket til alle tider har forsøgt at påvirke solen, kosmos og klimaet. Deltag i soltegnsværksted for børn og vær med til at genopføre tusindår-gamle solritualer på museets tag.

Soltegnsværksted hvor børn og voksne kan lave flotte soltegn.

Kl. 11.00-13.00: Soltegnsværksted for børn

Hvor: følg skiltene ved billetfronten. Indtil 13. august + 24. august.

I værkstedet er børn og voksne sammen om at skabe rituelle soltegn efter forbillede fra konkrete bronzealderfund, Soltegnene kan bruges i solritualet, der foregår på museets tag kl. 14.00, og efterfølgende tages med hjem.

Det koster 35 kr. per barn at deltage, og børn skal være i følgeskab med en voksen, som er gratis.

Solritual på taget af Moesgaard Museum.

Kl. 14.00-14.15: Solritual: Solens rejse på taget

Hvor: foran terrassen ved museets café. Til og med 19. august + 24. august.

I bronzealderen dyrkede man solen som helligdom og udførte en række ritualer for at sikre dens færd over himlen og genkomst næste morgen. Gæster på Moesgaard kan hele sommeren være med til at genskabe solens rejse over himlen med et solritual på taget af museet.

Solritualet starter med kort formidling om bronzealderens solkult og de nyeste fund. Herefter kan børn, der har lavet soltegn være med til at hjælpe med at flytte solvognen på taget. Man må også gerne deltage i ritualet, selvom man ikke har lavet et soltegn.

Arrangementet er gratis.

Kl. 14.20-14.35: Oplæg: Solkulter forener mange kulturer

Hvor: ved terrassen ved museets café (i tilfælde af regn rykker arrangementet indenfor). Til og med 19. august + 24. august.

Hvordan hænger solkult fra Ægypten, Mexico, Indien og Amazonas sammen med den danske bronzealder, og solvognen fra Trundholm Mose og himmelskiven fra Nebra med vores midsommerfester i dag. I det oplægget kan du høre om solkulter fra hele verden og få et indblik i, hvad har de til fælles, og hvor de adskiller sig.

Arrangementet er gratis.

Hele dagen: Helleristninger på Moesgaards tag

Hvor: udenfor på egen hånd. Til 1. september

Moesgaards tag og landskabet omkring museet bliver tegnet op med kæmpestore helleristninger. Efter modellen af ægte helleristninger, tegner vi med hvidt materiale kæmpestore helleristninger i landskabet. Kom og oplev effekten både på afstand og tæt på.