Måltidet bestod af fisk og en byggrød med hørfrø og frø fra ukrudtsplanten bleg pileurt.
Publiceret: 20. juli 2021
Danske forskere fra Moesgaard Museum, Nationalmuseet, Museum Silkeborg og Aarhus Universitet har foretaget det hidtil mest detaljerede studie af et moseligs mave- og tarmindhold og kan nu præsentere indholdet af Tollundmandens sidste måltid for 2400 år siden.
Hvad stod der på menuen for Tollundmanden?
Analyserne viser, at Tollundmanden spiste en grød, der bestod af:
- 85 procent byg (335 g)
- ni procent af ukrudtsplanten bleg pileurt (29g)
- fem procent hør (16g)
Den resterende ene procent bestod af planterester fra 20 forskellige arter, herunder rigtig mange ukrudtsfrø (bl.a. mere end 1100 spergelfrø (0,6 g) og 670 frø fra sæd-dodder (0,8 g)) samt 20.000 (1,6 g) sandkorn og små trækulstumper. Desuden konkluderer forskerne ud fra proteinanalyser, at Tollundmanden har spist fisk, enten i grøden eller ved siden af. I 1950 var konklusionen ellers, at der ikke havde indgået kød i måltidet.
Forskerne har analyseret de forskellige nedbrudte plantedele i tarmindholdet. Indholdet er blevet sorteret, identificeret, talt og målt, og den samlede oprindelige vægt af de forskellige frø og korn er ud fra det blevet bestemt. Konklusionen er, at måltidet ernæringsmæssigt har været ganske udmærket, når man ser på fordelingen af fedt, protein og kulhydrater.
Tollundmanden havde orm
Analyserne af Tollundmanden er blevet suppleret af en pollenanalyse og en analyse af Non-Pollen Palynomorphs, f.eks. parasitæg, svampesporer, mikroskopiske planterester. Sidstnævnte analyse er udført af Renee Enevold, der er pollenanalytiker på Moesgaard Museum.
Fundet af parasitæggene afslører, at Tollundmanden havde både bændelorm, spolorm og piskeorm. De to sidstnævnte er resultat af dårlig hygiejne, da de skyldes indtagelse af parasitæg fra ekskrementer fra eksempelvis forurenet mad eller drikke. Bændelorm skyldes, at Tollundmanden på et tidspunkt har spist råt eller ikke gennemstegt kød, hvilket nok har været forholdsvist almindeligt, da maden blev tilberedt over ildsteder eller i kogegruber.
Studiet begejstrer også forskere, der ikke har været direkte involverede i det, bl.a. arkæolog på Moesgaard, Mette Løvschal:
”Det er interessant, hvor tæt vi kommer på mennesket her. Normalt kan vi studere de forhistoriske mennesker igennem spor efter som for eksempel deres huse, landsbyer, marksystemer eller de teknologier, de havde til rådighed, men her kommer vi helt tæt på det enkelte menneske og på en meget præcis tidsskala,” udtaler Mette Løvschal til Videnskab.dk.
Resultaterne af studiet er netop blevet offentliggjort i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Antiquity.
Tollundmanden kan ses på Museum Silkeborg.
Læs mere om resultaterne på TV2s hjemmeside
