Museets nye særudstilling ’På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader’ er nu åbnet for publikum. Udstillingen byder på en rejse til de mongolske stepper, hvor nomadernes rolle i verdenshistorien udforskes - fra historien om Djengis Khan i middelalderen til livet for de mere nutidige nomader i 1930'erne og til nu.
Udstillingen blev indviet mandag 18. juni af Mongoliets ambassadør i Stockholm Mendsaikhan-Enkhsaikhan ved en reception for indbudte gæster. Indvielsen bød bl.a. på et indslag med bueskydning fra hesteryg.
’På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader’ kan ses på Moesgaard frem til april 2019.